Girl power i ’X Factor’: - I ejede rummet

Der var lutter begejstring hos dommerne, da L.W.A indtog scenen

Zara (t.v.) og Allen danner den energiske duo L.W.A. Foto: DR
Zara (t.v.) og Allen danner den energiske duo L.W.A. Foto: DR

Gruppekategorien i årets udgave af ’X Factor’ fik et tiltrængt frisk pust, da pigegruppen L.W.A  – Ladies with attitutes – fredag aften gik på scenen til ’Five Chair Challenge’.

Med masser af energi og attitude fik duoen sig en velfortjent plads i stolen af mentor Mette Lindberg og gik derfor videre til næste uges bootcamp til Remees store tilfredshed.

- I ejede rummet, konstaterede han.

Se også: Sofie Linde om forlovelse: Jeg fik ikke nogen ring

Dermed har alle tre dommere fundet deres bootcamp-deltagere, der er sidste skridt inden de traditionelle liveshows.

- For satan, det var hårdt, og der var nerver på. Især fordi vi vidste, vi skulle stå foran så mange mennesker, kameraer og så tre dommere, der skulle imponeres, siger L.W.A.’s ene medlem, Zara, til Ekstra Bladet om aftenens optræden.

Se også: Ungt 'X Factor'-stjerneskud: Troede Blachman var en strid satan

Hun brød ud i tårer, da Mette Lindberg sendte dem videre i programmet på bekostning af gruppen ’Three’.

- Jeg er en meget følsom person, og i ’X Factor’ bliver man som en lille familie. Det lyder som en kæmpe kliché, men man kommer til at holde rigtig meget af folk. Vi skulle tage en stol fra ’Three’, og det var rigtig rørende, fordi jeg holder så meget af dem.

- De havde gjort deres absolut bedste og var så dygtige. Så det var som at sige farvel til en del af sin familie, forklarer Zara.

Se også: To tidligere 'X Factor'-vindere med i Melodi Grand Prix

Nu er efterskole-veninderne Zara og Allen kun ét skridt fra at kunne kalde sig liveshow-deltagere, men deres kontante stil har allerede stødt nogle af programmets seere, der ikke bryder sig om den frembrusende attitude.

- Vi har fået lidt negativ respons på Facebook, men folk har delte meninger. Nogle siger, vi har en fed energi. Men der er også dem, der er blevet, hvis ikke stødt af vores måde at optræde på så tæt på. Det er lidt ærgerligt, men det er jo fjernsyn, og de har endnu ikke set særligt meget af det, vi har lavet, siger Zara med henvisning til, at kritikken er kommet, inden aftenens afsnit blev vist.

- Er kritikken noget, der kan få jer til at ændre på den stil, I kører?
- Nej, det er ærgerligt, at folk dømmer os, men vi er, som vi er. Så hvis det skal være sådan, så fyrer vi hellere ekstra meget op for attituden, siger hun med et grin.

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere