Grünewald: Jeg er en gravid grøn græshoppe

'Vild med dans'-værtinden mener, at hun ligner et insekt

Sarah Grünewald mener, at hun ligner en gravid, grøn græshoppe. (Foto: Mogens Flindt)
Sarah Grünewald mener, at hun ligner en gravid, grøn græshoppe. (Foto: Mogens Flindt)

I sidste uge afslørede 'Vild med dans'-værtinden Sarah Grünewald, at hun sammen med sin mand, Rasmus Backhaus, venter barn.

Her til aften er den gravide værtinde tilbage på skærmen og har taget en grønlig kjole på, som, hun åbenbart synes, får hende til at ligne et helt særligt - og ret lille - dyr.

- Jeg er en gravid, grøn græshoppe, sagde hun i aftenens udgave af 'Vild med dans'.

Se også: Nervøs Christopher optrådte i Vild med dans

Karina Frimodt og John 'Faxe' Jensen inkorporerede sangeren Wafande i deres dans. (Foto: Mogens Flindt)
Karina Frimodt og John 'Faxe' Jensen inkorporerede sangeren Wafande i deres dans. (Foto: Mogens Flindt)

Bemærkningen faldt, efter John 'Faxe' Jensen og hans dansepartner, Karina Frimodt, havde overstået deres dans, hvor Sarah Grünewald sagde - muligvis en smule misundeligt - at Karina Frimodt lignede en leopard, mens John 'Faxe' Jensen, der netop havde moonwalket, lignede en sort panter.

John 'Faxe' Jensen og Karina Frimodt dansede til Wafandes 'Himlen for mig selv', som sangeren opførte live.

Dansen klarede de til alt i alt 18 point fra de fire dommere.

Se også: Jarlov dansede på betalt orlov

Leoparden Karina Frimodt og John 'Den Sorte Panter' Faxe. (Foto: Mogens Flindt)
Leoparden Karina Frimodt og John 'Den Sorte Panter' Faxe. (Foto: Mogens Flindt)