Halloween-gys: Pigerne begynder at dø én efter én

Den uskyldige overnaturlige leg får dødelige konsekvenser

I morgen er det årets mest uhyggelig aften Halloween. Derfor har HBO Nordic også i dag premiere på deres nye gyser-serie 'Light as a Feather' - 'Let som en fjer'. Den følger fem teenage-piger, som kaster sig ud i den uhyggelige leg 'Light as a feather, stiff as a board', der er uhyre populær blandt teenagepiger i USA, når de skal holde deres såkaldte 'pyjamas-parties', hvor en pige f.eks. inviterer flere af sine veninder over til overnatning i sit eget hjem.

Legen går i sin enkelthed ud på, at en af pigerne lægger sig ned på gulvet, mens de andre placerer sig rundt om den liggende pige, og de placerer alle to fingerspidser under pigen krop. Den pige, der er mest tæt på den liggende piges hoved starter så en slags remse, hvor hun begynder med at sige: Hun ser syg ud.

Men så fortsætter hun med at sige: Hun ser værre ud. Hun ser meget værre ud. Hun dør.

Og endelig slutter hun af med at sige: Hun er død.

I tv-serien får den normalt uskyldige leg alvorlige konsekvenser for de unge piger, der i tiden efter legen begynder at dø én efter én, nøjagtigt som det er blevet forudsagt. Og de overlevende må finde ud af, hvorfor de bliver jagtet af en ond kraft - eller om den onde kraft faktisk udspringer fra en af dem selv.

Her er legen i fuld gang. Du ser syg ud. Du ser værre ud. Du dør. Du er død. (Foto: HBO Nordic)
Her er legen i fuld gang. Du ser syg ud. Du ser værre ud. Du dør. Du er død. (Foto: HBO Nordic)
 

Allerede for fire dage siden, den 26. oktober, var der også premiere på HBO Nordic på den nye vampyr-serie 'Legacies', der er en spin-off af den populære 'The Vampire Diaries'. Den er også et godt bud til lidt uhygge på Halloweens aften.

'Legacies' tager udgangspunkt i Hope Mikaelson, der er datter af Klaus Mikaelson og Hayley Marshall, der stammer direkte fra nogle af de mest magtfulde vampyrer og varulve. Den kun 17-årige Hope skal starte på skolen Salvatore for de unge og begavede. Skolen lægger grund til et fristed, hvor de overnaturlige væsener kan lære at kontrollere deres evner og impulser.

Se traileren herunder:

Her ses en scene fra tv-serie Legacies. (Foto: HBO Nordic)
Her ses en scene fra tv-serie Legacies. (Foto: HBO Nordic)
 

1 af 3 Her er legen i fuld gang. Du ser syg ud. Du ser værre ud. Du dør. Du er død. (Foto: HBO Nordic)
2 af 3 Her ses en scene fra tv-serie Legacies. (Foto: HBO Nordic)
3 af 3 Der er angst og død i den nye tv-serie 'Light as a feather'. (Foto: HBO Nordic)
11 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere