Hemmelige 'Familien fra Bryggen'-optagelser i udlandet

Linse Kessler fløj til Asien for at mødes med resten af familien

Linse Kessler er hastet til Thailand for at filme 'Familien fra Bryggen'. Foto: Philip Davali
Linse Kessler er hastet til Thailand for at filme 'Familien fra Bryggen'. Foto: Philip Davali

I dag er årets koldeste dag, og man har i Midtjylland målt temperaturer helt ned til minus 13,6 grader.

Men imens danskerne går rundt med klaprende tænder, nyder Bryggen-prinsessen Stephanie ’Geggo’ Christiansen, kæresten Cengiz og datteren Alba varmen i Thailand. Det har ’Geggo’ løbende fortalt om på de sociale medier, hvor hun med hashtags har angivet, at der er tale om en velfortjent ferie.

Se også: Se Linses vilde afsløring for det nye år

Ekstra Bladet kan dog nu afsløre, at det ikke blot er ferietid for kendisfamilien. Mor Linse Kessler er nemlig fløjet til Thailand, hvor man udnytter de eksotiske omgivelser til at få nye optagelser til ’Familien fra Bryggen’ i kassen.

Linse Kessler har ellers gjort sit for at lægge røgslør ud til de 400.000 danskere, der følger hende på Facebook.

- Ååååååååhhhhhh jeg savner Geggo, Cengiz og Alb's . Ja, indrømmer lige på stedet, jeg er en pive-mormor her, de 3 'æg' mangler big time.. Jeg kan jo bare trøste mig med, at de kommer hjem om 14 DAGE, oh dear det virker som meeeget lang tid, men hey de hygger sig rigtig meget, og jeg venter gerne, skrev hun for to dage siden.

Dagen efter, altså i går, befandt den barmfagre realitystjerne sig imidlertid i Thailand. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger var der tale om et kort visit, og Linse Kessler skulle allerede have sat kursen mod Danmark igen.

Hos TV3 bekræfter man, at Linse Kessler har været i Thailand i forbindelse med optagelser til 'Familien fra Bryggen', men ønsker ikke at kommentere sagen yderligere.

Se også: Ærlige Linse: Måske er jeg kugleskør, men jeg taler stadig med Mopper

I 2015 kunne man i ’Familien fra Bryggen’ følge 'Geggo', der tog til Thailand for at gense sin far, Sonny, der noget af året lever under de varmere himmelstrøg. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er han dog ikke en del af målet af optagelserne i denne omgang.

43 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere