Her er den nye 'Top Gear'-vært

'Venner'-stjernen Matt LeBlanc - bedre kendt som Joey - er netop bekræftet som ny 'Top Gear'-vært

Matt LeBlanc (yderst til venstre) er ny mand på Top Gear-fronten sammen med Chris Evans i midten. (Foto: BBC)
Matt LeBlanc (yderst til venstre) er ny mand på Top Gear-fronten sammen med Chris Evans i midten. (Foto: BBC)

Når de britiske tv-seere til maj atter kan følge med i 'Top Gear', der mildest talt har været en del igennem, siden den skandaleramte vært Jeremy Clarkson blev fyret på grund af et slagsmål med seriens producer, bliver det med 'Venner'-stjernen Matt LeBlanc som en af værterne.

- Som bil-nørd og kæmpe fan af 'Top Gear' er det en ære at være en del af det nye kapitel af dette legendariske show, siger Matt til topgear.com

Den 48-årige skuespiller er bedst kendt for sin rolle som den enfoldige, dameglade døgenigt Joey Tribbiani i tv-serien 'Friends', der i Danmark blev vist på TV2.

Racer-talent
LeBlanc har to gange tidligere været gæst i 'Top Gear', hvor han er indehaver af rekorden for den hurtigste tid sat af en kendis på racerbanen i programmets historie.

Alan Tyler fra BBC kalder ansættelsen af Joey som vært for et decideret scoop og 'en klasse-skuespiller og en brilliant ansættelse'.

LeBlanc er den første ikke-britiske vært på programmet i dets 39-årige historie.

92 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere