Hold øje med hende her: Er hun Danmarks næste sangstjerne?

Sjældent har dommerne været så begejstrede

Se Mias audition herover.

I aften går Mia på scenen i ’X Factor’. Hun er blot 15 år gammel og kommer fra Ølsted. Hun har aldrig fået sangtræning og vælger at forsøge at betage dommerne med en sang, hun selv har skrevet.

Og dét er en god idé, for dommerne bliver blæst fuldstændigt bagover.

- Sikke en smuk sang, du har skrevet. Din klang, dine detaljer, din modenhed i musikken, lyder det fra en forbløffet Mette Lindberg, mens Remee må tage sig til hovedet.

- Jeg er målløs. Virkelig. At der kommer en ind, der kan blive så stor en sangskriver, som du kan. Det sidder fuldstændig knivskarpt. Hver en linje og alle melodiske spring, alting er bare totally right. Seriøst talent, siger han, imens Blachman vælger at betegne hendes musik som verdenskunst.

Victor og Nicolai, da de skulle synge foran dommerne. Foto: DR TV - 30. dec. 2016 - kl. 20:56 Ny ’X Factor’-stjerne? - Jeg sang for de kongelige

Da Ekstra Bladet får den blot 15-årige pige i røret er det en glad stemme, der møder intervieweren.

- Det er vildt, for dommerne ved, hvad de taler om. For mig var det jo bare specielt at skulle vise, hvad jeg kunne, og så håbede jeg, det var godt nok, siger Mia, der stillede op i ’X Factor’ som solist sammen med sin far.

- Dommerne er jo ved at falde ned af stolen, da de hører dig synge. Hvordan oplevede du det?
- Det var over mine vildeste forventninger. Det gik meget bedre, end jeg havde troet. Remee ved jo virkelig, hvad han snakker om, så det var et kæmpe cadeau, at det, jeg har lavet, er noget værd. Det er så fedt, siger hun med stemmen fyldt med begejstring.

Hun har aldrig optrådt uden for sin skole. Og hun har heller aldrig modtaget sangundervisning. Men hvor hulen har hun så lært at synge sådan?

- Hehe, det ved jeg ikke. Min far har altid sunget for mig, da jeg var mindre. Så det er dér, interessen er opstået. Men det hele er selvlært, og det er jeg glad for. Der er ikke en sanglærer, der har lært mig og 10 andre at synge på samme måde. Jeg har selv fundet min vej, siger Mia.

Mia blæser dommerne bagover med sin sang. Foto: DR
Mia blæser dommerne bagover med sin sang. Foto: DR

Hjemme i Ølsted har ’X Factor’ altid været samlingspunktet. Familien har siddet sammen og set det, og derfor jokede hun og faren med, at de skulle stille op. En joke der er endt med, at Mia nu i første omgang er gået videre og ligner et godt bud på en af deltagerne, når forårets live shows bliver skudt i gang.

Se også: ’X Factor’-Janni har fået nej 10 år i træk: Træt af Blachman

Allerede i december blev klippet med hende og farens audition frigivet, og det har medført talrige reaktioner på de sociale medier.

- Det er blevet delt mellem klasserne, og vennerne har tagget mig i diverse opslag på Facebook. Også folk, jeg ikke kender, har været søde til at kommentere og give gode kommentarer, forklarer hun.

Selv var hun meget nervøs inden sin audition, men et tegn fra dommeren Thomas Blachman fik hende til at slappe af.

- Da jeg gik derind, tænkte jeg på, at Thomas Blachman er kendt som ham den sure, men da han begyndte at nikke med hovedet, begyndte jeg at løsne op. Og da der så kun kom ros fra ham og de to andre, kunne jeg slappe mere af. Det var så vild en oplevelse, siger Mia.

Se også: X Factors største konkurrenter: Dem skal de kæmpe mod

Målet for det 15-årige talent er en fremtid som sangerinde.

- Jeg vil rigtig gerne være sanger, og jeg lægger ikke skjul på, at det er den største drøm, der kan gå i opfyldelse. Jeg tager tingene dag for dag, men jeg håber, at det sker, siger hun.

80 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere