Holdet fuldendt: Komiker er klar til Vild med dans

Komikeren Ane Høgsberg er med i efterårets sæson af Vild med dans, bekræfter hun over for Her og Nu

Ane Høgsberg bliver en del af holdet. Foto: Mogens Flindt
Ane Høgsberg bliver en del af holdet. Foto: Mogens Flindt

Ane Høgsberg, der blev kåret som årets talent til Zulu Comedy Galla i 2016, skal deltage i den kommende sæson af 'Vild med dans'.

Det bekræfter komikeren over for Her og nu, og dermed er alle otte deltagere fundet.

– Det sværeste bliver helt sikkert at skulle være sexet. For det er jeg bare ikke af mig selv, og når jeg pludselig står i en rumba og skal føle alt muligt, så er jeg sådan én, der bare tyr til at blive fjollet, siger den sønderjyske komiker.

Se også: Dansker indtager legendarisk serie

Selv om Ane Høgsberg er nervøs for at skulle svinge hofterne, har hun ordet i sin magt.

Foruden at have vundet Zulus Talentpris har hun i foråret været på turné med sit eget stand up-show, 'Dårlig feminist', ligesom hun sammen med Jonatan Spang har den populære podcast 'Voksenvenner'.

Komikeren er gået i gang med at spise en sund kost forud for de hårde måneders intens træning, der er en del af deltagelse i TV2's populære danseprogram.

- Det bliver vanvittig hårdt at skulle træne så meget. Min søster, der læser sundhed og ernæring, har lavet en kostplan til mig, som jeg skal følge, op til at vi går i gang for bare at komme i en lille smule bedre form. Hvis jeg ikke gør det, så tror jeg simpelthen, at mit ansigt eksploderer, spår den sjove kvinde.

Foruden Ane Høgsberg er skuespiller Iben Hjejle, youtuber Julia Sofia Aastrup, svømmer Mie Ø. Nielsen og kajakroer René Holten bekræftet som deltagere i 'Vild med dans'.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen