I aften bliver Mette gift med en fremmed

Fjerde sæson af 'Gift ved første blik' ruller over skærmen i aften. Her siger 32-årige Mette fra Ringsted ja til at blive gift med en mand, hun aldrig har mødt før

Mette fra Ringsted er en af de otte danskere, der medvirker i fjerde sæson af kærlighedseksperimentet 'Gift ved første blik'. Foto: Snowman Productions ApS
Mette fra Ringsted er en af de otte danskere, der medvirker i fjerde sæson af kærlighedseksperimentet 'Gift ved første blik'. Foto: Snowman Productions ApS

Der ligger ofte flere års kæresteri og måneders planlægning bag, når to mennesker vælger at sige ja til hinanden foran en præst.

Men sådan er det ikke for de fire par, der for rullende tv-kameraer bliver ’Gift ved første blik’ på DR.

I aften går den nye sæson af det licensfinansierede dating-program i gang, og her bliver Mette fra Ringsted smedet sammen med en vildt fremmed mand.

I otte måneder før optagelserne til programmet startede, havde hun forgæves ledt efter en kæreste, og derfor gav hun det noget utraditionelle kærlighedseksperiment en chance.

- Jeg har set de foregående sæsoner, og jeg synes det er meget interessant at lade eksperter matche folk, siger Mette til Ekstra Bladet.

Se også: Her er de nye 'Gift ved første blik'-deltagere

’Gift ved første blik’s eksperter består af et panel af psykologer, sexologer, parterapeuter og en antropolog, der ud fra deres forskellige fagligheder sammen finder frem til de bedste matchs blandt ansøgerne. Omkring 220 kvinder og 80 mænd havde meldt sig til fjerde sæson af programmet, oplyser DR.

- Jeg har ret stor tiltro til eksperterne, men det helt afgørende er jo, om der også er kemi mellem de par, de sætter sammen, siger 32-årige Mette, der godt nok har søgt kærligheden, men ikke den berømmelse, der følger med, når man er med i et så eksponeret tv-program, som ’Gift ved første blik’ er.

- Tv-delen gjorde, at jeg overvejede det en ekstra gang. Det er jo ikke ens faglighed, men udelukkende ens personlighed, der er fokus på, siger Mette og fortæller, at hendes omgivelser blevet noget overrasket over, at hun skulle være med i et tv-program.

- Jeg er nok ikke lige typen på det. Men hvis nu jeg kunne finde HAM, så var det måske det hele værd, siger Mette, der arbejder som sundhedskonsulent.

Se også: 'Gift ved første blik'-Lene er blevet mor

Mette og den mand, hun i programmet bliver gift med, har i forbindelse med ’Gift ved første blik’ sagt ja til at give hinanden og eksperimentet fem uger. Fem uger med kamera på, vel at mærke!

- Det er ret intenst at møde et nyt menneske på den måde – og så med kamera på, siger Mette smågrinende.

- Det var hårdt til tider, men det var også godt. Når man sidder der foran kameraet, bliver man tvunget til at reflekterer og sætte ord på nogle ting, som man nødvendigvis ikke når til så tidligt i et forhold, siger Mette og fortsætter.

- Men det var også rart, når vi bare var os selv. Det er altså lidt mere naturligt, når der ikke sidder en kameramand ved siden af, når man snakker, siger hun.

Se også: Ulrik efter Robinson-exit: Drømmer om 'Vild med dans'

Det er i aften klokken 20.45, at der er sæsonpremiere på ’Gift ved første blik’ på DR1

13 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere