Impotente seertal til Lai og Mies sexshow

Det var ikke mange, der slog over på Kanal 5 sidste tirsdag, da Lai Yde og Mie Moltke lærte fra sig om god sex

Seertallet blev mere eller mindre halveret fra første til andet afsnit af 'Sex, Lai og Mie'. (Foto: Jakob Mydtskov/SBS)
Seertallet blev mere eller mindre halveret fra første til andet afsnit af 'Sex, Lai og Mie'. (Foto: Jakob Mydtskov/SBS)

Man skulle tro, at det ville trække ualmindeligt mange seere til, når en dansk skuespiller og hans partner, der er 'Vild med dans'-danser, i en programserie fortæller om deres sexliv, med alt hvad det indebærer af partnerbytte, rollespil og tantrasex.

Men sådan er det ikke umiddelbart i Lai Yde og Mie Moltkes tilfælde.

Ved det første program af 'Sex, Lai og Mie', der blev sendt for to uger siden, så 99.000 ifølge Gallups tv-meter med.

Se også: Mie Moltke: Jeg har sex med andre end min mand

Men i sidste uge flygtede så mange seere, at ikke engang 55.000 så med.

Gallups tv-meter laver hver uge en top ti-liste over hver tv-stations mest sete programmer. Men på kanal 5's liste optræder sex-programmet ikke.

På plads nummer 10 ligger 'The Last Legion', der blev sendt lørdag klokken 21. Her så 55.000 med, og dermed må 'Sex, Lai og Mie' altså have trukket færre seere.

Se også: Lai Yde i sexprogram: Jeg har en hestepik

SBS, der ejer Kanal 5, hvor programmet sendes hver tirsdag klokken 22, har ikke umiddelbart kunnet oplyse det reelle seertal, men fortæller, at de er glade for programmet med Lai og Mie.

- Det er altid et sats at lave et program som det her, hvor man tager fat i området omkring, hvordan sex kan forbedres i parforhold, men jeg synes, at Lai og Mie gør det godt og på en meget lærerig og befriende måde, siger Jesper Jürgensen, der er informationschef ved SBS, og tilføjer:

- Det er selvfølgelig ærgerligt, at der ikke var flere seere i tirsdags, men vi er fortrøstningsfulde, for vi mener, at det er et godt program, som fortjener mange seere.

Se også: Lai og Mie raser på Facebook: Sex-klip var til internt brug

- Men er I tilfredse med, at under 55.000 så med i sidste uge?

- En tv-station vil selvfølgelig altid gerne have mange seere og især til et program, som vi synes, er noget andet end det, der tilbydes på andre stationer.

- Hvad tror du, at faldet i antallet af seere skyldes?

- Det kan være alt muligt, og jeg har faktisk ikke været inde og se nærmere på, hvad der ellers var på programmet på det tidspunkt, men det kunne for eksempel være, at der lå en stor fodboldkamp, og så kan andre programmer godt få et nøk ned. Men lad os se, hvordan det går i aften, for det er selvfølgelig vigtigt at bedømme programmet i det lange løb.

Se også: ANMELDELSE: Afbrudt samleje med Lai og Mie

27 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere