Jon Snows bedste ven bekræfter: Han ER død

Ifølge 'Samwell Tarley' vender Jon Snow ikke levende tilbage til den kommende sæson

Hør flere af seriens skuespillere fortælle om den kommende sæson, som du også kan se scener fra her. (Video: AP)

Siden femte sæson af den populære HBO-serie 'Game of Thrones' sidste år sluttede med drabet på Jon Snow, har der været spekuleret i hvorvidt han nu virkelig var død, eller om han ville vende tilbage til seriens sjette sæson i en eller anden form.

Snows medvirken i sæson 6 har været så tæt på at blive officielt bekræftet som det kan lade sige gøre, da han blandt andet er blevet set på settet under optagelser af den nye sæson, ligesom han også medvirker i forskelligt pressemateriale for sæson seks.

Se også: Det er officielt: Jon Snow genopstår i Game of Thrones

Med under 14 dage til premieren på sjette sæson af 'Game of Thrones' slår John Bradley, der i serien spiller Jon Snows bedste ven, Samwell Tarley, dog fast, at Jon Snow er stendød.

- Han er virkelig død. Sørgeligt nok er han virkelig død, og jeg ved godt at folk finder det svært at tro på, men jeg synes det begynder at være frustrerende at folk bliver ved med at spørge om det, men jeg tror det viser hvor meget vi har fanget folks fantasi med det, udtalte John Bradley i forbindelse med forpremieren på sjette sæson, der fandt sted i Los Angeles søndag.

Her kunne Sophie Turner, der spiller Sansa Stark i serien, også fortælle at der er en stor sæson i vente for alle seriens karakterer, men i særdeleshed for kvinderne, som ifølge Turner er virkelig bad ass i den kommende sæson.

- Det er spændende, men mere kan jeg ikke fortælle, lød det fra den britiske skuespillerinde.

Hør en række af seriens skuespillere, blandt andet Lena Headey (Cersir Lannister), Emilia Clarke (Daenerys Targaryen) og Iwan Rheon (Ramsay Bolton) fortælle om den kommende sæson i klippet over artiklen, hvor du også kan se adskillige scener fra sæson 6.

Se en trailer for Game of Thrones sæson seks, der har premiere for almindelige mennesker den 24. april, herunder:

30 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!