Jon Stewart stopper som vært på "The Daily Show"

Efter 17 år bag skrivebordet på det populære satireprogram, trækker komikeren Jon Stewart stikket i år

Den mangeårige vært på det amerikanske tv-program "The Daily Show", Jon Stewart, stopper senere i år som vært.

Det oplyser Comedy Central, der står bag programmet, tirsdag aften amerikansk tid.

Den 52-årige Jon Stewart har været vært på programmet de seneste 17 år, hvilket blandt andet har skaffet "The Daily Show" en Emmy-pris.

- Stewart er et komisk geni, generøs med sin tid og talent, og han vil altid være en del af Comedy Central-familien, siger Michele Ganeless, chef i Comedy Central, i en pressemeddelelse.

Stewart ventes at stoppe, når hans kontrakt udløber senere i år.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere