Konen har bortført børnene: Selvfølgelig kommer de hjem

Rico Markussen er sikker på, at han nok skal få sine tre børn tilbage, selv om de har været væk siden juli

Rico har sat huset til salg, da han ikke har råd til at sidde alene i det. - Børnene skal være med til at indrette deres nye værelser, siger han. (Foto: DocEye/DR)
Rico har sat huset til salg, da han ikke har råd til at sidde alene i det. - Børnene skal være med til at indrette deres nye værelser, siger han. (Foto: DocEye/DR)

Se også: Kritik af DR-program: Hvorfor slører I ikke børnene?

- Selvfølgelig kommer de hjem. Jeg er nødt til at bevare håbet, ellers kan det hele være lige meget.

Sådan siger Rico Markussen, hvis tre børn blev bortført af hans ekskone sidste sommer.

I aftenens DR-dokumentar ’Børn under jorden’ kunne seerne følge Lisbeth Markussens rejse fra Peru til en ukendt destination.

Sammen med sine tre børn er hun flygtet fra Danmark for at undgå, at børnene skal  have samvær med deres far, Rico Markussen.

I dag, ni måneder senere, er Lisbeth og børnene stadig væk, og efterforskningen er gået i hårdknude.

Se også: Desperat far: Min kone har taget børnene

Da Lisbeth officielt ikke ved, at hun har gjort noget ulovligt, må politiet ikke bruge for eksempel telefonaflytning, som kan være afgørende for at opspore, hvor hun og børnene opholder sig. 

Det har Landsretten slået fast.

I Rødding i Midtjylland sidder Rico tilbage og prøver at håndtere en virkelighed uden sine tre børn.

- Jeg forsøger så vidt muligt at få en dagligdag til at fungere, men jeg tænker på min børn hver dag, flere gange om dagen, siger han til Ekstra Bladet.

 

Tina Ingemann nåede at være på forsiden af blandt andet Ekstra Bladet, før hun blev fundet igen. Foto: Anders Brohus Samfund - 6. mar. 2016 - kl. 11:40 Tina blev bortført i sin barnevogn

Og det med hverdagen er meget vigtigt for Rico, der arbejder som butiksbestyrer:

- Hvis ikke jeg få en daglidag til at fungere nu, fungerer den heller ikke, når børnene kommer hjem. Jeg kan ikke tage vare på dem, hvis jeg er gået fuldstændig i kulkælderen, forklarer han.

Rico Markussen har flere gange tænkt på selv at tage ud at lede efter sine børn, men han aner ikke, hvor han skal starte.

- Jeg er opdraget med, at man holder sig til retssystemet og handler inden for de rammer, det giver, siger han.

Lisbeths forældre og hendes søster optrådte i programmet, men har ikke haft lyst til at tale med Ekstra Bladet.

Rico har skrevet et brev til justitsminister Søren Pind og sbedt om hans hjælp. Ministeren har endnu ikke svaret og ønsker heller ikke at kommentere sagen i Ekstra Bladet.

Tina Ingemann nåede at være på forsiden af blandt andet Ekstra Bladet, før hun blev fundet igen. Foto: Anders Brohus Samfund - 6. mar. 2016 - kl. 22:40 Psykolog: Kvindelige bortførere kan have et mor-behov

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere