Kongehus-ekspert: Jeg tvivler på Kong Henrik var syg

TV-debat: Den kritiske kongehus-ekspert Trine Villemann tvivler på Kong Henriks påståede influenza, mens KU-formanden Mikkel Ballegård Pedersen stoler fuldt ud på ham

Er Kongen syg eller ej?

Syg eller ikke syg? Debatten raser stadig over stok og sten i hele kongeriget Danmark, efter at Kong Henrik meldte sig syg til dronning Margrethes 75 års fødselsdag og efterfølgende kun 10 timer efter festens slutning pludselig mirakuløst blev rask efter en tilsyneladende alvorlig influenza og rejste både med bil og fly til Venedig.

Se alle billederne i galleriet ved at klikke på 'næste'. (Privatfoto) Danske kongelige - 20. apr. 2015 - kl. 13:10 Se billederne fra Henriks Venedig-tur

Ekstra Bladets Paula Larrain havde den kritiske kongehus-ekspert Trine Villemann i studiet sammen med den kongetro formand for KU Mikkel Ballegård Pedersen. Og her blev der i den grad uddelt royale sværdslag mellem parterne.

Trine Villemann er meget skeptisk overfor Kong Henriks påståede influenza.

- Fra det øjeblik hvor dronningen annoncerede, at Kong Henrik var sygemeldt, fik det alle alarmklokker i mit hoved til at ringe. Jeg er ikke overbevist om, at han har været syg. Der ligger måske nogle andre motiver bag hans fravær, lyder det fra Trine Villemann, der tilføjer:

- Jeg vil ikke sige, at jeg ikke tror på, at han har været syg.  Men jeg tvivler på det.

En familie så kong Henrik blive ført op til Fredensborg Slots hoveddør. (Privatfoto) Danske kongelige - 22. apr. 2015 - kl. 10:46 Nu er kong Henrik hjemme igen

Den kongetro KU-formand Mikkel Ballegård Pedersen har dog ikke så meget som et gram tvivl i sin krop overfor Kong Henriks influenza.

- Jeg tvivler ikke. Jeg ved, at han er sygemeldt, og at han havde influenza. Der er en verden til forskel på, at skulle sidde officielt og repræsentere Danmark overfor mange statsoverhoveder til at tage på en privat ferie muligvis for at komme sig efter en sygdom. Jeg stoler på kongehuset.

Danske kongelige - 22. apr. 2015 - kl. 18:27 Eks-royalist: Tag Margrethe under armen og rejs, Henrik

Trine Villeman udstråler dog foragt for Kong Henrik, som hun nærmest beskriver som et pjok:

- Hvor meget ville det egentlig have krævet af ham. Han kunne jo bare have slugt to panodiler og stillet sig ud på den balkon og vinket lidt til folket og så bagefter lægge sig ind i sin seng igen.

- Tænk lige engang på dronningen, der lider så voldsomt af gigt, at hun nogen gange må slæbe sig afsted. Og nogen gange må hun også ligge ned, når hun underskriver ting og sager, siger Trine Villeman, der er overbevist om, at dronningen sætter pligten frem for alt andet.

Er det ikke meningen med Kongehuset, at de skal have særlige rettigheder? 

Se den fulde debat her.

107 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere