Kritik af DR-program: Hvorfor slører I ikke børnene?

Dokumentaren 'Børn under jorden' udstiller de tre børn, mener Børns Vilkår

Lisbeth Markussen har taget sine tre børn på tre, fem og seks med til en ukendt destination. Men seerne burde ikke have set børnenes ansigter, mener Børns Vilkår. (Foto: DR)
Lisbeth Markussen har taget sine tre børn på tre, fem og seks med til en ukendt destination. Men seerne burde ikke have set børnenes ansigter, mener Børns Vilkår. (Foto: DR)

Når DR1 i aften sender anden del af dokumentaren 'Børn under jorden' burde de tre børns ansigter være slørede.

Det mener Landsforeningen Børns Vilkår.

- Vi var rystede, da vi så det første program, over, at man viste børn i krisesituationer. Og endda i en krisesituation, som de ikke engang selv vidste, var en krisesituation, da moren bortfører dem, og de tror, de skal på ferie, siger direktør Rasmus Kjeldahl.

Han har opfordret DR til at anonymisere børnene i aftenens program.

Se også: Christian blev stjålet i barnevognen: Jeg håber bortføreren har det godt

  - Det handler om at beskytte børnenes ret til et privatliv. De har ikke bedt om, at familiens personlige stridigheder bliver et emne for hele Danmarks befolkning. Når de bliver ældre, kan de finde ud af, at en af de største kriser i deres liv har været mandagsunderholdning, siger han.

Dokumentaren følger Lisbeth Markussen, da hun i juli sidste år bortførte sine tre børn til Peru, fordi hun ikke vil have, at deres far skal have samvær med dem.

Børnene er med i flere scener, blandt andet da de hentes hos faren, da de senere samme aften er i bad, og da deres mor tager dem med på den lange rejse.

Se også: DR Sporten er rystet: Det argument holder ikke

I aften sender DR1 anden del af programmet, men der bliver ikke indsat en sløret 'sky' foran børnenes ansigter, siger redaktør Erling Groth.

- Alle dem, der er bekendt med situationen, ved godt, at det er Ricos og Lisbeths tre børn (forældrene, red.). Hvis vi skal sløre børnene for at holde dem anonyme, har vi vurderet, at det ingen effekt har, da alle i deres omganskreds ved, hvem de er, forklarer han.

- Men hvad nu, når de engang begynder i skole - vil klassekammerater eller forældre så ikke kunne genkende dem?

Tina Ingemann nåede at være på forsiden af blandt andet Ekstra Bladet, før hun blev fundet igen. Foto: Anders Brohus Samfund - 6. mar. 2016 - kl. 11:40 Tina blev bortført i sin barnevogn

- Børnene kommer netop ikke i skole her i Danmark i morgen, og hvis de på et tidspunkt kommer til Danmark, vil de være sammen med deres mor og far og på den måde kunne genkendes, siger Erling Groth og tilføjer, at der har været diskussioner på redaktionen om, hvorvidt man skulle vise børnenes ansigter. 

Se også: DR-medarbejdere nedlægger arbejdet

- Hvis man slører dem, er man samtidig med til at dæmonisere og gøre situationen endnu mere suspekt og uhyggelig. I de scener, vi vælger at vise i den dokumentar, har vi gjort os umage med, at det ikke er scener, der illustrerer misrøgt. Vi udstiller dem på ingen måde. De scener med børnene er med til at vise konteksten, siger redaktøren.

Børns Vilkår mener, at ansvaret for at sløre børnene ligger hos journalisterne bag programmet.

Se også: Politi undersøger overraskende teori: Blev Natascha Kampuschs bortfører myrdet?

- Vi anbefaler altid, at man slører børn, når de filmes i kriseagtige situationer. Det er journalistens ansvar at håndtere dem, der deltager i udsendelsen. Moren har ikke nødvendigvis forudsætninger for at afgøre, hvad der er bedst i den situation, siger Rasmus Kjeldahl.

'Børn under jorden' sendes på DR1 i aften kl. 20.45.

Se også: DR Sporten er rystet: Det argument holder ikke

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere