Kunderne forsvandt efter TV2-program: Nu må tømreren lukke sit firma

André Boas bliver bakket op af Pressenævnet, der kritiserer TV 2 for ikke tilstrækkeligt at oplyse om programmets fokus

Se traileren til 'Danmark mod Østeuropa'. Video: TV2/STV

André Boas, tømrermester i Boas Byg Aps, møder kunden for første gang i 'Danmark mod Østeuropa'. Foto: Peter Kjeldsen/STV Production /TV 2 TV - 12. jan. 2017 - kl. 15:29 Mareridt efter TV2-program: Frygter konkurs

Den 58-årige håndværker André Boas kan ånde lettet op.

Efter fem måneders venten på, at Pressenævnet, der behandler klager over medierne, har vurderet håndværkerens sag, landede kendelsen tirsdag.

Tømrermester André Boas. Foto: Linda Johansen Samfund - 19. jan. 2017 - kl. 13:18 Tømrermester må lukke hjemmeside ned efter TV 2-program

Pressenævnet kritiserer TV 2 for at bringe programmet 'Danmark mod Østeuropa', hvor André Boas' firma medvirkede sammen med et andet dansk firma, der brugte østeuropæisk arbejdskraft. Det skriver Pressenævnet på sin hjemmeside.

- Det er sgu dejligt. Det er jo en enorm lettelse. Det er voldsomt at være udsat for sådan et pres som en ikke-medietrænet person. Det er utroligt, hvordan folk skriver på Facebook, siger tømreren, der fik det halve af Danmark på nakken, fordi det blev vist i programmet, at han drak øl i arbejdstiden.

Se også: TV 2 ændrer i nyt håndværkerprogram

Ført bag lyset
Dommen kommer, efter André Boas i 2016 sagde ja til at være med i et tv-program, der skulle vise arbejdslivet hos en dansk familie.

I stedet blev programmet til en benhård konkurrence mellem to firmaer, der brugte henholdsvis dansk og østeuropæisk arbejdskraft.

Netop det lægger Pressenævnet også vægt på sin afgørelse.

'Firmaet havde indvilliget i at lade sig optage til kamera til brug for en udsendelse, men var ikke tilstrækkeligt oplyst om udsendelsens fokus. Håndværksfirmaet kunne herefter ikke anses for at have givet samtykke til offentliggørelse af optagelserne, og optagelserne havde heller ikke en sådan almen interesse, at de kunne bringes uden samtykke. Nævnet udtalte kritik af TV 2 for offentliggørelsen af optagelserne. Nævnet udtalte videre kritik af TV 2 for ikke at afindeksere omtalen på TV 2s digitale platforme', skriver nævnet på sin hjemmeside.

Målt på tid og pris
I programmet blev firmaerne bedømt af fagkyndige på forskellige parametre, blandt andet tid, pris og kvalitet. André Boas tabte konkurrencen, fordi han og hans sjak holdt flere pauser, hvor der blev drukket øl og snaps, og fordi han ifølge de fagkyndige lagde en såkaldt dampspærre forkert.

Hvad angår dampspærren har der efterfølgende været delte meninger om, hvorvidt var en korrekt vurdering fra de fagkyndiges side.

André Boas fik sig dermed også en overraskelse, da det til sidst i produktionen af programmet blev det afsløret for ham og det andet firma, at de havde været i direkte duel med hinanden

TV 2's forklaring var dengang, at programmet var et dokumentarisk eksperiment, og hvis man afslørede præmissen tidligt, ville eksperimentet falde til jorden.

Hvis de virkelig skulle have bedømt os fair, skulle de jo have ladet os gøre det helt færdigt, siger André Boas. Foto: Linda Johansen TV - 13. jan. 2017 - kl. 17:14 Udskældt håndværker: Så meget drikker vi

André Boas besøgte Ekstra Bladets redaktion, efter programmet blev sendt, for at chatte med avisens læseren. Foto: Linda Johansen
André Boas besøgte Ekstra Bladets redaktion, efter programmet blev sendt, for at chatte med avisens læseren. Foto: Linda Johansen

Da André Boas sagde ja til at medvirke, havde programmet arbejdstitlen 'Med Danmark på arbejde', og i kontrakten, der blev underskrevet af André Boas i april 2016, stod der:

'I en ny dokumentarserie sætter TV 2 fokus på arbejdslivet i Danmark anno 2016. For hvad er egentlig vigtigt for os, når vi går på job? Og gør vi det for pengenes skyld, eller er der andet, der driver os?'

'Gør vi det for pengenes skyld, eller er der andet, der driver os?' står der i kontrakten til programmet, der dengang havde arbejdstitlen, 'Med Danmark På Arbejde'. Foto: Privat TV - 13. jan. 2017 - kl. 10:26 Håndværkere drak i arbejdstiden: 'Umanerligt alkoholforbrug'

'Gør vi det for pengenes skyld, eller er der andet, der driver os?' står der i kontrakten til programmet, der dengang havde arbejdstitlen, 'Med Danmark På Arbejde'. Foto: Privat TV - 13. jan. 2017 - kl. 07:41 Hængt ud af TV2: Her er kontrakten

Lukker firmaet
Selv om André Boas vandt kampen i Pressenævnet, er alt er dog langt fra fryd og gammen.

Han fortæller, at han stort set ikke har haft nogen kunder, efter han medvirkede i programmet, og derfor har han valgt at lukke sit firma.

- Det har betydet, at der har været fuldstændig stille, efter udsendelsen blev sendt. Jeg lukker firmaet. Min telefon døde fuldstændig, så min egen konklusion er, at programmet selvfølgelig har haft en indflydelse, siger André Boas.

- Hvordan gik forretningen, inden du var med i programmet?

- Der gik det fint. Der kom jo løbende arbejde hele tiden. I hvert fald nok til at det hele kunne holdes roligt. Det svinger jo. Nogle ordrer er større, og nogle er bare små reparationer.

TV - 12. jan. 2017 - kl. 18:45 TV2-program får massiv kritik: Nu svarer de igen

Fik revet sener over
Ud over at hans levebrød smuldrer mellem fingrene på ham, fik han også en alvorlig skade i armen kort efter programmet blev sendt.

- Jeg skulle løfte et vindue, og ved et uheld gjorde vægten, at en masse sener blev revet over i min arm, og hvad kan man bruge en mand til, hvor højre arm er gået fuldstændig i stykker, spørger Boas retorisk.

André Boas ved endnu ikke, om han vil hive TV 2 i retten. Det vil i så fald kræve, at han kan bevise, at TV 2's program havde en indflydelse på hans forretning.

- Det må jeg gøre op. Lige nu ved jeg det ikke, og udgifterne til en advokat er jo også dyre, så det er ikke sikkert, at det overhovedet kan betale sig, siger André Boas.

Kanal retter ind
TV 2 skriver til Ekstra Bladet i en e-mail, at organisationen også fremadrettet vil være mere opmærksomme på at oplyse de medvirkende mere grundigt om, hvilket program, de medvirker i.

'Vi tager naturligvis Pressenævnets kendelse til efterretning og vil fremadrettet være ekstra opmærksomme på ordlyden, når vi udarbejder kontrakter og er i dialog med vores medvirkende i den type programmer. Vi er samtidigt tilfredse med, at Pressenævnet ikke har givet André Boas medhold i hans andre klagepunkter om, at der skulle være misvisende oplysninger i programmerne og at vores eksperter ikke skulle være uvildige', skriver Jes Schrøder i e-mailen.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen