Lige nu: Live-chat med instruktøren bag 'Drømmen om Danmark'

Instruktør Michael Graversen chatter med Ekstra Bladets læsere

Filminstruktøren Michael Graversen følger i tre år den afghanske flygtningedreng Wasi, der fik afslag på asyl i Danmark og gik under jorden.(Foto: CPH:DOX)
Filminstruktøren Michael Graversen følger i tre år den afghanske flygtningedreng Wasi, der fik afslag på asyl i Danmark og gik under jorden.(Foto: CPH:DOX)

Stil dine spørgsmål til Michael Graversen herunder:

Live Blog Uledsagede flygtningebørn
 

- Jeg vil ikke være bandit. Jeg vil gerne have en uddannelse, familie og et arbejde.

Sådan siger Wasiullah i dokumentarfilmen 'Drømmen om Danmark', der søndag klokken 21.50 vises på DR1.

Instruktøren Michael Graversen har fulgt afghanske Wasiullah (Wasi) i flere år - lige fra han som 15-årig kom som uledsaget flygtningebarn til et asylcenter i Jægerspris.

Efter tre år på asylcenteret modtog Wasi, da han  fyldte 18,  sit endelige afslag på asyl og han tvinges til at forlade landet.

Wasi frygter for sit liv i Afghanistan og går derfor under jorden i Danmark.  Filmens instruktør Michael Graversen følger ham. Senere vælger Wasi at flygte til Italien i håbet om her at modtage opholdstilladelse, der kan give ham muligheden for en dag at vende tilbage til det Danmark, han elsker.

Se også: Uledsagede flygtningebørn udvises til hjemløshed

Men det er ikke nemt at klare sig i Italien. Her er ungdomsarbejdsløsheden på 40 procent. Så selv om man får ophold, er udsigterne til at komme i arbejde ikke store, og har man ikke et arbejde, har man heller ikke et sted at bo.

Derfor lever mange drenge som Wasi på gaden.

- Drengene eller de unge mænd med flygtningebaggrund står ikke just forrest i køen, og derfor lever mange af dem på gader og stræder. Jeg har mødt hundredvis af dem. Nogle af dem har givet op. Andre sælger stoffer for at overleve eller arbejder ti timer om dagen sort og får syv euro i løn.  Wasi vil ikke være bandit, som han siger, så han gør det sidste, men det er der jo ikke meget fremtid i heller, siger Michael Graversen.

Wasiullah drømmer om at få en uddannelse, så han kan bidrage til samfundet - helst som mekaniker.

- Så hvis der sidder nogen virksomheder eller folk med kontakter i Italien, der kan hjælpe Wasi med at komme i gang med uddannelse eller som kan give Wasi et job, så er de mere end velkomne til at kontakte os på denne adresse: hjaelpwasi@gmail.com, siger Michael Graversen.

Du kan hjælpe Wasi på www.hjælpwasi.dk.

Se også: Tæt på en flygtningedrengs hårde liv

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen