Magnussen smadrer bil mod betonmur: - En fed beslutning

Kanal 5-programmet 'Familien Magnussen' har premiere i aften

- Jeg er 100 procent klar over, at motorsport er farligt, og du skal behandle det med respekt. Det gjorde jeg ikke i det øjeblik. Der tog jeg det, som det måtte komme, men det var meget fedt bagefter, at jeg fik bevis for, at det var sejren, der er det vigtigste.

Sådan siger Jan Magnussen i Kanal 5’s nye programsatsning ’Familien Magnussen’, der følger Danmarks mest vindende racerkører og hans familie.

Jan Magnussen med sin kone og to børn, der nu skal medvirke i en ny dokumentarserie på Kanal 5. Foto: Mogens Flindt
Jan Magnussen med sin kone og to børn, der nu skal medvirke i en ny dokumentarserie på Kanal 5. Foto: Mogens Flindt
 

I videoen over artiklen kan man høre Magnussen sætte ord på hans voldsomme møde med betonmuren i 2009, da han satte alt på et bræt for at få sejren på Laguna Seca-banen i USA.

Se også: Derfor dropper Kevin nyt Magnussen-program

I løbets sidste sving og få meter fra målstregen, er det alt eller intet for den danske racerkører, der på det tidspunkt ligger nummer to i løbet.

- Jeg tog en 100 procent bevidst beslutning om, at jeg er nødt til at holde fuld gas, så rammer jeg muren derovre, og så er det måske, at bilen stadig kommer over målstregen før ham, fortæller han i videoen.

- Det var en fed beslutning at tage lige der. Det var så konsekvent. Jeg ved godt, at bilen eksploderer, men jeg gør det, fordi jeg vil fandeme vinde det her løb. Jeg er fucking ligeglad med den andenplads. Det er sejren, eller også er der intet tilbage. Og jeg kan huske, hvor meget det overraskede mig, hvor ondt det gjorde, da jeg ramte muren. Det gjorde vanvittigt ondt.

Se også: Magnussen springer ud som realitystjerne

’Familien Magnussen’ har premiere i aften klokken 22 og vil bestå af fem afsnit.

Jan Magnussen havde den fine vogn med sig til pressemødet. Foto: Mogens Flindt
Jan Magnussen havde den fine vogn med sig til pressemødet. Foto: Mogens Flindt
 

16 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere