Magnussen springer ud som realitystjerne

Men det bliver ikke som man kender det fra ’Familien fra Bryggen’

Jan Magnussen er Europas mest vindende racerkører. Foto: AP
Jan Magnussen er Europas mest vindende racerkører. Foto: AP

Danmarks mest vindende racerkører, Jan Magnussen, har de seneste to år haft et kamerahold i ryggen, der har fulgt hans og familiens liv.

Det er blevet til dokumentarreportagen ’Familien Magnussen’, der fra den 8. februar kan ses på Kanal 5. I dag var der pressemøde på programmet, og det var en glad Jan Magnussen, der endelig kunne se det første afsnit.

- Jeg kan rigtig godt lide det. Jeg synes, det giver et meget godt billede af, hvordan vores hverdag er, hvor meget vi rejser og hvad der er på spil. Jeg er super glad, lyder det fra Jan Magnussen.

Se også: F1-teams i selvsving på Twitter da Magnussen gæstede Haas

I første program følger man familiens liv i hjemmet i Roskilde og tager med, når sæsonen indledes med 24-timers løbet i Daytona. For Jan Magnussen og hustruen Christina var det vigtigt, at serien viste, hvad det kræver at være en familie, når husbonden er én af verdens bedste racerkørere.

- Folk har en meget misforstået opfattelse af, hvad det vil sige at være racerkører. Jeg tror ikke, at en tredjedel af danskerne ved, hvor meget arbejde, der ligger i det. De har en romantisk forestilling om, at kørerne møder ind på banen søndag formiddag, kører lidt race, har det sjovt og tager derfra med en flaske champagne, mens de kører mod solnedgangen. Virkeligheden er lidt en anden, siger Christina Magnussen, der får et smil og et anerkendende nik med hovedet fra Jan.

Jan Magnussen med sin kone og to børn, der nu skal medvirke i en ny serie på Kanal 5. Foto: Mogens Flindt
Jan Magnussen med sin kone og to børn, der nu skal medvirke i en ny serie på Kanal 5. Foto: Mogens Flindt
 

Parret gjorde det klart fra start, at de ville have medbestemmelse, hvis de skulle deltage. Særligt i forhold til hvilke ting, der ikke skulle vises. Selv om de grænser hurtigt blev udvisket, var det vigtigt, at programmet ikke blev en ny version af ’Familien fra Bryggen’.

- Vi er gået med til at deltage i en dokumentarreportage, og det er ikke for at forklejne ’Familien fra Bryggen’. Det her er bare et andet program, og hvis man forventer et nyt Bryggen, vil man nok blive skuffet, siger Jan Magnussen.

Haas-bossen Günther Steiner glæder sig til at samarbejde med Kevin Magnussen Foto: Jan Sommer Formel 1 - 12. jan. 2017 - kl. 19:24 Voldsomt Renault-angreb på Kevin preller af på Haas

Alligevel kommer man helt tæt på familien. Jan Magnussen har 200 rejsedage om året, og en stor del af tiden rejser familien, der også består af Millie, 5, og Lucca, 7, med rundt.

- Vi har prøvet at holde pressen på afstand for at have et privatliv, men jeg er også en offentlig person, og motorsport kræver, at du kan finde sponsorer. Derfor må du gøre noget engang imellem ud over at køre race. Det her kan vi styre, og det er en god måde at få vores historie ud og måske få flere til at interessere sig for motorsport, forklarer Jan Magnussen, der bliver suppleret af fruen.

- Vi ville gerne vise, at et 8-16 job ikke er den eneste mulighed, og at hvis der er noget ,du brænder for, så kan det faktisk lade sig gøre. Du skal bare være indstillet på at satse alt og få dem omkring dig med på den.

15 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere