Mums: Anne-Sofie elsker insekter, melorme og larver

Det er jo ligesom saltede nødder, siger hun

De tre dommere Thomas Castberg, Jesper Koch og Jakob Mielcke. Foto: Mogens Flindt TV - 30. jan. 2017 - kl. 16:39 MasterChef vender tilbage i aften: Her er hvad du skal forvente

Lad det være sagt med det samme.

MasterChef får et yderst kulørt indslag i den nye sæson, hvor 27-årige Anne-Sofie Tellerup prøver lykken. For mens de fleste unge mennesker spiser peanuts og chips ved festlige lejligheder, så putter Anne-Sofie insekter i skålen. Krydrede, naturligvis.

- Jeg har altid sagt, at hvis jeg skulle være med i et realityprogram, så skulle det være MasterChef. Jeg elsker at se programmet, og man tænker jo, at man kan gøre det bedre selv, griner hun, da Ekstra Bladet møder den unge kvinde.

Anne-Sofie elsker insekter. Foto: Mogens Flindt
Anne-Sofie elsker insekter. Foto: Mogens Flindt
 

Hendes interesse for - lad os kalde det for det asiatiske køkken – startede for godt to år siden, hvor en medstuderende på ernæring- og sundhed fortalte om fordelene ved spiselige insekter. De begyndte at dyrke den nye passion sammen, tog til arrangementer, stod i boder og forsøgte at udbrede kendskabet til den alternative spise, som hun dog indrømmer også krævede lidt overvindelse i starten.

- Der var også en første gang for mig, og det var på Lyngby Bibliotek. Nej hvor skulle jeg tage mig sammen. Hvis det ikke var, fordi jeg kunne se en idé med spiselige insekter, så ville jeg nok ikke have udfordret mig selv og gået så langt som til at smage. De så jo klamme ud, men når man smager dem, finder man ud af, at det smager lækkert, siger hun.

Se også: Master Chef-kok: Jeg har ingen plan om at være mere sammen med mine børn

Siden er hun begyndt at tage dem med som erstatning for snacks, når skal i byen. Nu er hun deltager i MasterChef, der har premiere i aften. Hendes mission er at udbrede kendskabet til spiselige insekter samtidig med, at hun selv lærer en masse.

- Det har været virkelig sjovt at være med. Jeg har lavet mad med en masse ting, jeg aldrig har arbejdet med før, som dyre fisk og kaviar, som jeg ikke har råd til normalt. Samtidig har jeg fået feedback fra dommerne, og det betyder virkelig meget, forklarer hun.

Hun håber, at hun også i fremtiden kan arbejde med det, hun elsker: spiselige insekter.

- Jeg kunne godt tænke mig på sigt at lave nogle produkter med insekter, der kan blive solgt i supermarkeder som snacks. Det er jo ligesom saltede nødder, man kan putte dem ovenpå en salat eller bruge dem i kager, så den idé tiltaler mig meget, siger hun.

32 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere