Når panikken tager overhånd

DR søger deltagere til et program om panik-angst

Lasse Spang Olsen er vært på programmet. (Foto: All Over)
Lasse Spang Olsen er vært på programmet. (Foto: All Over)

Er du ikke bare bange for edderkopper, men går totalt i panik bare du hører ordet 'edderkop'. Har du en fobi  med slanger, fugle, elevatorer, åbne pladser, højder, dybder, eller hvad du nu kan være - og gerne vil kureres for det, så åbner DR2 en mulighed for det med et program, som vil blive vist en lørdag aften omkring juletid.

Det er LSO Production, der producerer programmet med stuntmanden Lasse Sang Olsen som vært.

Se også: Lasse lod sig korsfæste: Jeg ville gøre det igen

- Vi leder efter cases til programmet. Og gerne af den slags, der slet ikke kan være i et hus, hvis de hører, der er en edderkop derinde. Kriteriet er ligesom, at hvis du får at vide, at 'jeg har en edderkop i den her box, må jeg komme ind i huset med den', og du så flipper helt ud. Så er du den rette person til programmet, siger Lasse Spang Olsen.

Mangler de 'rigtig slemme'
Nogle emner har allerede meldt sig, men de sådan 'rigtig slemme' tilfælde mangler endnu, og det er dem, produktionen gerne vil i kontakt med.

Ideen er så at konfrontere deltagerne med deres fobi, og det er faktisk måden at behandle det på, siger værten, der får hjælp af professionelle behandlere i programmet.

Skræmmer det dig at passere en kløft balancerende på noget tovværk, så værs'go' at melde dig. (Foto: All Over)
Skræmmer det dig at passere en kløft balancerende på noget tovværk, så værs'go' at melde dig. (Foto: All Over)
 

- Vi har hørt fra en person, der påstår, hun er frygtløs. Hende skal vi så prøve at få til at gå i panik, og det har jeg en ret god ide om, at jeg sagtens kan. Det kan godt blive ret sjovt, tror jeg.

Se også: TV: Lasse Spang får ristet røven

- Den del af programmet optager vi i oktober, men vi vil gerne have de andre optagelser i kassen forinden.

Fanget på havets bund
- Hvad er du selv bange for?

- Ikke rigtigt noget. Den eneste gang, der har været optræk til panik, var engang, jeg skulle køre en bil i havnen. Jeg kunne ikke få døren op, da bilen havde nået bunden. Det var i november måned, der var så bælgmørkt, at jeg var blevet væk fra dykkerne. Vandet var to grader varmt. Rimeligt uhyggeligt. Jeg kunne hverken sparke døren op eller slå ruden i stykker med en økse. Heldigvis var der en fotograf udenfor, der godt kunne se, jeg var i problemer. Ved fælles hjælp fik vi flået og sparket døren op.

Se også: Lasse Spang Olsen: '1864' er skruebrækkeri

- Det var ikke nogen rar oplevelse.

Har du mod på at konfrontere dig med din panik, så skriv til lso.produktioner@gmail.com.

 

11 kommentarer
Vis kommentarer