'Nak & Æd' forarger: Her er forklaringen

Nikolaj og Jørgen har endnu ikke nakket en spøgefugl - det ville tilsyneladende også være det rene selvmord

En flaske 'Pingus' fra 1998 koster cirka 5000 kroner. Foto: DR
En flaske 'Pingus' fra 1998 koster cirka 5000 kroner. Foto: DR

Se også: Nak & Æd afslører: Så længe bliver vi ved

Efter afsløringerne af DR's (stor)forbrug af taxaboner, chefer med pendlerkort til flytransport og korrespondent-koner, der får transporteret firbenede familiemedlemmer på tværs af verdenshave, bliver der holdt ganske grundigt øje med DR's brug af licensmilliarderne.

Senest har flere seere henvendt sig til Ekstra Bladet, da de har bemærket, at der i et afsnit af det populære jagt- og madlavningsprogram bliver brugt en ganske særlig - og ekstremt dyr - flaske vin til madlavningen.

Det drejer sig om afsnit nummer to fra den tredje sæson, der løb over skærmen i 2012.

Afsnittet hedder 'Nak & Æd - en due på Raadegaard', og det er netop i forbindelse med tilberedningen af de nakkede duer, at Nikolaj og Jørgen formaster sig til at hælde det meste af en flaske rødvin af mærket 'Pingus' årgang 1998 i gryden.

Jørgen og Nikolaj ynder at drikke en god øl til maden. Foto: DR / Jes Skov
Jørgen og Nikolaj ynder at drikke en god øl til maden. Foto: DR / Jes Skov
 

Hos de fleste med bare en smule interesse i vin ringer navnet 'Pingus' automatisk en klokke. Det er nemlig den ubetinget mest berømte vin af en dansk vinmager.

Manden bag den internationale feinschmecker-succes hedder Peter Sisseck, og en flaske af hans legendariske 'Pingus'-vin fra 1998 koster den nette sum af 4.995 kroner.

Billig vin i dyr flaske
Men selv om programmet med jægeren og kokken er voldsomt populært, så er små fem tusind kroner for en flaske madlavningsvin alligevel lige i overkanten, fortæller programmets redaktør til Ekstra Bladet.

- Jeg tror vist, jeg har svaret på det spørgsmål næsten 100 gange, siden afsnittet blev sendt første gang. Selvfølgelig har vi ikke brugt licenskroner på en Pingus fra 1998. Vi brugte flasken - men den var naturligvis fyldt med kartonvin, forsikrer programmets redaktør Anders Roholt.

Han fortæller desuden, at idéen til vin-joken var hovedpersonernes egen.

- Kokken havde taget den tomme flaske, som han havde fra et selskab, han havde afholdt tidligere i sin forretning. Det var Nak & Æd's første og hidtil eneste 'Ceci n'est pas une pipe'-moment, siger Anders Roholt.

Afsnittet med den røde vin og de døde duer kan ses HER

90 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere