Nak lidt Vild med dans

Mens Kokke-Kirk og lille Tiki hepper hjemme, lægger Karen Mukupa dansegulvet ned

De færreste havde nok forestillet sig, at det netop var Karen Mukupa og Michael Olesen, der skulle med i omdans denne fredag - især da de var suveræne vindere forrige fredag. Foto: Mogens Flindt
De færreste havde nok forestillet sig, at det netop var Karen Mukupa og Michael Olesen, der skulle med i omdans denne fredag - især da de var suveræne vindere forrige fredag. Foto: Mogens Flindt

Mens husbond Nikolaj Kirk er vild med at nakke kropduer og andet guf til stegepanden i sine tv-programmer, har Karen Mukupa for længst slået fast, at hun i smukke kjoler kan nakke sin ’Vild med dans’ med stor naturlighed og sensualitet.

Karen Mukupa og Michael Olesen er et virkelig smukt par. Foto: Mogens Flindt
Karen Mukupa og Michael Olesen er et virkelig smukt par. Foto: Mogens Flindt
 

Se også: Faxes fede kur: Så meget har han tabt på Vild med dans

- Rumbaen har været svært at lære. Jeg kalder den lidt en langsom salsa, fordi man skal bruge sine hofter rigtigt meget - bare på en langsomt og kontrolleret måde. Det slags kræver muskler, og jeg må desværre indrømme, at jeg ikke har fået trænet så meget op til ’Vild med dans’-starten, som jeg havde drømt om. Derfor jeg føler mig nogen gange godt øm og kan også få lidt forstrækninger, griner Karen Mukupa, der dog ikke havde regnet med at skulle i omdans oven på forrige fredags toppoint.

Nikolaj Kirk ønsker ikke at kommentere sin kones præstationer på dansegulvet. - Det er privat. Det jeg vil sige om det, siger jeg derhjemme, fastslår han. Foto: Anders Brohus
Nikolaj Kirk ønsker ikke at kommentere sin kones præstationer på dansegulvet. - Det er privat. Det jeg vil sige om det, siger jeg derhjemme, fastslår han. Foto: Anders Brohus
 

Hun indrømmer også, at hun og Michael Olesen ikke så tit får varmet op inden dansetræningen eller strakt ud efterfølgende.

Se også: Vild med dans: Faxe slap for et blåt øje

Se også: Faxe knockoutet af Karina Frimodt

Bange for troværdigheden
- Men jeg er vild med at lære at danse, og jeg sprang til med det samme, da jeg blev spurgt, for jeg kender flere, som har været med tidligere, og de har alle fortalt, hvor fedt det var. Det handlede for mig ikke om kjoler og prinsessedrømme, for jeg var mere ’Super-Woman’-typen som barn, men om at bruge min krop og møde den udfordring.

Karen Mukupa har ikke valgt at sige 'ja' til 'Vild med dans' på grund af kjolerne. Som barn var hun mere 'Super-woman'-typen. Foto: Mogens Flindt
Karen Mukupa har ikke valgt at sige 'ja' til 'Vild med dans' på grund af kjolerne. Som barn var hun mere 'Super-woman'-typen. Foto: Mogens Flindt
 

Igen i aften skal Chris Christoffersen i kjole og hvidt og svinge Luise Dons i en fejende vals. Foto: Mogens Flindt TV - 2. okt. 2015 - kl. 06:40 Vild med dans: Min næste kæreste skal være for livet

Alligevel var hun lidt bekymret for, hvad man ville sige i musikbranchen over, at hun pludselig stod der i meget kropsnært dress eller elegante strutkjoler.

Se også: Vild med dans-vært afslører graviditet for åben skærm

- Jeg tænkte, om det ville gå ud over min troværdighed. Men kollegerne i branchen synes, at det er sjovt, at jeg deltager, og jeg hører kun rosende og støttende kommentarer. Dog vil jeg indrømme, at jeg sagtens kan se modsætningen i den Karen Mukupa, de kender, og den kvinde, der danser. I dansen skal kvinden følge sin mand. Han er den dominerende, og sådan lever den private Karen ikke. Derhjemme er det mig, der trækker ledninger og slår søm i, mens Nikolaj laver maden. Og den gang Natasja og jeg begyndte i hip hoppen, tænkte vi da ikke et sekund på, at vi var to piger i en mandsdomineret verden. Vi tog bare den plads, vi skulle bruge.

Se også: Vild med dans: Rock-tøs fik sambahofter

Ikke gift
Oprindeligt kaldte hun sig Miss Mukupa, og det er hun i princippet stadig, for hun er ikke gift med kokke-Kirk, selv om de kalder hinanden ’mand’ og ’kone’.

Se også: Vild med dans: Rund og sensuel

Karen Mukupa og Michael Olesen i deres hidtil bedste dans forrige fredag. Foto: Mogens Flindt
Karen Mukupa og Michael Olesen i deres hidtil bedste dans forrige fredag. Foto: Mogens Flindt
 

I dag har de Tiki på to og et halvt år, som Nikolaj passer, mens mor danser - hvis han da ikke lige er ude at lave mad.

- Nikolaj fandt på navnet Tiki til vores datter, fordi han jo elsker at rejse, og så kom der lidt Kontiki ind over. Siden fandt vi ud af, at navnet har etiopiske rødder. Faktisk er det med navne noget, man gør meget ud af i afrikansk kultur. Jeg hedder Karen efter min farmor og Mukupa efter min mormor. Derfor hedder Tiki også Mukupa, for jeg kan godt lide tanken om at føre den afrikanske arv videre.

Se også: Vild med dans: Valsekongen

Også den danske arv holdes i hævd i Mukupas navn, for hendes efternavn er Thurøe Rasmussen, og det skyldes en tipoldefar med tilknytning til Thurø i det sydfynske øhav.

Kokken hepper
Selv om den kendte kok ikke har aktuelle planer om at gæste ’Vild med dans’-studiet, er han stolt af sin kone på dansegulvet.

- Nikolaj har aldrig i sit liv set ’Vild med dans’. Faktisk så han det første gang forrige fredag, hvor jeg fik topkarakterer. Og selv om han ikke kommenterede hverken ’numsetrommen’ eller andet, kunne jeg da høre, at han synes, det var sjovt. Han hepper hjemmefra, griner Mukupa.

10 kommentarer
Vis kommentarer