Nicolaj Coster-Waldau slået af film-bror

Prisen for bedste mandlige birolle i en dramaserie gik til Waldaus 'Game of Thrones'-kollega Peter Dinklage

Nicolaj Coster-Waldau fik ikke en Emmy-pris med hjem. Foto: REUTERS/Mario Anzuoni
Nicolaj Coster-Waldau fik ikke en Emmy-pris med hjem. Foto: REUTERS/Mario Anzuoni

Den danske skuespiller Nicolaj Coster-Waldau vandt ikke en pris ved emmyuddelingen natten til mandag.

Danskeren var nomineret i kategorien Bedste Mandlige Birolle i en dramaserie for sin rolle som ridderen Jamie Lannister i den prisvindende fantasyserie 'Game of Thrones'.

Den pris gik i stedet til hans bror i serien, Peter Dinklage, der spiller dværgen Tyrion Lannister.

Prisvinder Peter Dinklage spiller dværgen Tyrion Lannister. Foto: REUTERS/Mike Blake
Prisvinder Peter Dinklage spiller dværgen Tyrion Lannister. Foto: REUTERS/Mike Blake
 

'Game of Thrones' havde fået hele 32 nomineringer ved årets uddeling.

Det var dog HBO's anmelderroste miniserie 'Chernobyl', der løb med flest af de store priser.

'Chernobyl' vandt prisen for bedste miniserie, og derudover vandt seriens instruktør, Johan Renck, og seriens manuskriptforfatter, Craig Mezin.

Nicolaj Coster-Waldau kan dog trøste sig med, at 'Game of Thrones' vandt prisen for Bedste Dramaserie.

Nikolaj Coster-Waldau og hans kone Nukaaka Coster-Waldau ankommer til prisuddelingen. Foto: VALERIE MACON / AFP
Nikolaj Coster-Waldau og hans kone Nukaaka Coster-Waldau ankommer til prisuddelingen. Foto: VALERIE MACON / AFP
 

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!