Nu igen: Masser af danskere sender støtte-SMS til forkert nummer

Vild med Dans' store Knæk Cancer-show samlede hundredtusindvis af seere foran skærmene. Hundredvis har valgt at støtte det gode formål, men mange sendte deres bidrag til et forkert nummer

Claus Elming er i sit es. Han skal sammen med Sarah Grünewald og Sarah Maria Franch-Mærkedahl guide danskerne igennem vild med dans-showet (Foto: Mogens Flindt)
Claus Elming er i sit es. Han skal sammen med Sarah Grünewald og Sarah Maria Franch-Mærkedahl guide danskerne igennem vild med dans-showet (Foto: Mogens Flindt)

Efter et par gode glas fredagsrødvin kan det være svært at ramme tasterne på mobiltelefonen.

Fredag aften bliver 'vild med dans store Knæk Cancer-show vist på TV2, og derfor sendte tusindvis af danskere deres bidrag via SMS for at støtte det gode formål.

Men ikke alle fik skrevet det rigtige nummer ned.

Ekstra Bladets 1224-tiplinje druknede i SMS'er med teksten BIL, SARA eller REJSE. Alle sammen en tekst, man skullel skrive, hvis man vil være med i konkurrence og samtidig støtte det fremragende formål.

Se også: 'Vild med dans': Kendte knækket af cancer

Men det rigtige nummer var altså ikke 1224, men derimod 1234

150 SMS'er
Ekstra Bladet modtog langt over 150 beskeder, og med et bidrag på 150 kroner pr. SMS giver det en pris på lige knap 23.000 kroner.

Se også: 'Vild med dans': James Sampson bryder sammen

Sådan ser en af de mange SMS, som Ekstra Bladet har fået, ud
Sådan ser en af de mange SMS, som Ekstra Bladet har fået, ud
 

Hvis du derimod har en god historie eller et tip, så vil vi naturligvis gerne høre fra dig på 1224@eb.dk eller på sms til 1224 (koster alm. takst).

Et enkelte par stemmer til danserne har også sneget sig ind i Ekstra Bladets tiplinje. Vi lover ikke at røbe noget om, hvem der har fået flest stemmer indtil videre.

Sket før
Men det er langt fra første gang, at Ekstra Bladets tiplinje bliver forvekslet med TV2's forsøg på at støtte et godt formål.

For bare en måned og tre dage siden lavede DR og TV2 et show for at hjælpe Syriens flygtninge. Og dengang fik Ekstra Bladet også hundredvis af SMS'er.

Dengang var det muligt at vinde en Seat og en Toyota.

Se også: Indsamling-ups: Danskere sender støtte-SMS til forkert nummer

 

0 kommentarer
Vis kommentarer