Nu indtager brystbomben og co. snart junglen

Det er netop blevet offentliggjort, hvornår du kan se Anni Fønsby, Qvortrup, Gustav og co. blive udsat for grænseoverskridende ting i Sydafrikas jungle

De kendte tæller fra venstre: Sisse Marie, Amin Jensen, Anni Fønsby, Torben Chris, Jesper Skibby, Margrethe Koyto, Henrik Qvortrup, Stine Kronborg, Gustav Salinas og Inez Gavilanes. (Foto: Anthon Unger)
De kendte tæller fra venstre: Sisse Marie, Amin Jensen, Anni Fønsby, Torben Chris, Jesper Skibby, Margrethe Koyto, Henrik Qvortrup, Stine Kronborg, Gustav Salinas og Inez Gavilanes. (Foto: Anthon Unger)

TV3 har i dag løftet sløret for, at det bliver den 9. marts, hvor underholdningsprogrammet 'JEG ER EN CELEBRITY - Få mig væk herfra!' bliver sendt første gang.

I programmet følger du fra dag ét 10 kendte danskere, der er i højere eller mindre grad er vant til luksus, blive efterladt i den sydafrikanske jungle.

Se trailer for programmet over artiklen...

Henrik Qvortrup vil gerne prøve grænser af. Og det gør han lige nu i junglen i Sydafrika.(Foto: Anthon Unger) TV - 29. jan. 2015 - kl. 07:33 Qvortrup: Jeg vil ikke holde min kæft i syv år

Se også: Trusseløs Anni Fønsby slipper missen løs i junglen

Her skal de ud over at sove under åben himmel i en lejr, hvor de selv skal lave mad af en sparsom mængde ris og bønner, udfordres i grænseoverskridende dyster.

Vinder de dysten får de lov at komme tilbage til lejren og fortsætte i kampen om gevinsten på 250.000. Taber de ryger de direkte ud af junglen.

(Foto: Linda Johansen) Reality - 9. feb. 2015 - kl. 17:11 Ups! Sisse Marie afslører hemmelige deltagere i nyt realityprogram

TV - 30. jan. 2015 - kl. 11:02 Lasse Rimmer springer ud som reality-styrmand

Næsten uden sminke

'Totalt blottet for hverdagsgoder som rent tøj, make-up, sociale medier og en kiosk rundt om hjørnet følger vi de 10 kendte danskeres udvikling, op og nedture, i den store jungle, når de bliver skubbet helt til grænsen. Og helt til grænsen – det kommer de,' skriver TV3 i deres pressemeddelelse.

Og det er da rigtig, at de lever primitivt, men da Ekstra Bladet mødte de 10 deltagere i Sydafrika, inden de skulle i junglen, afslørede flere af deltagerne, at de havde taget foundation og mascara med i junglen.

Se også: Gustav: Klar til at spise tampon

Det gjaldt blandt andre Gustav Salinas og Anni Fønsby - der tilsyneladende ikke kan undvære sminken i de ti dage, de maksimalt skulle være i junglen.

Artiklen fortsætter under billedet...

 

Ekstra Bladet har været med på tætteste hold på sidelinjen til alle programmets dyster, og vil løbende afsløre flere detaljer om konkurrencen og deltagerne.

Anni Fønsby har ikke meget til overs for Qvortrup.(Foto: Anthon Unger) TV - 30. jan. 2015 - kl. 07:30 TV: Fønsby: Qvortrup har ødelagt så meget

Kryb og klamme madvarer

I programmet skal deltagerne hver dag i en madjagt, hvor de skal kæmpe om mad til lejren. Seerne har hjemmefra kunnet bestemme, hvilke deltagere det skulle være.

Men deltagerne har ikke den vildeste idé om, hvad der venter dem af fysiske og mentale udfordringer. Blandt andet skal de spise ting, som de i deres vildeste fantasi aldrig havde troet, de skulle sætte tænderne i.

Lige som de skal udsættes for kryb og stå ansigt til ansigt med deres største fobier.

Jakob Kjeldbjerg og Lasse Rimmer er værter på programmet, der sendes på TV3 og starter mandag 9. marts klokken 21.00.

Amin står her og smalltalker med Qvortrup. Han har sluppet hadet til den tidligere Se og Hør-boss.(Foto: Anthon Unger) TV - 30. jan. 2015 - kl. 17:18 TV: Amin har lagt Qvortrup had på hylden

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere