Ny film: Dansk familie terroriseres af edderkopper

Frygten for edderkopper ligger dybt forankret i mange mennesker - nu kommer den første danske fiktions-naturfilm med fokus på de 'skræmmende' edderkopper

Den store husedderkop kravler nærmere kvinden i bruseren. (Foto: Loke Film)
Den store husedderkop kravler nærmere kvinden i bruseren. (Foto: Loke Film)

Forestil dig, at du sammen med din familie flytter ind i et æld gammelt sommerhus et sted i Danmark, hvor det vrimler med edderkopper overalt. Den store hus-edderkop kommer kravlende mod dig fra alle husets hjørner, og frygten har allerede taget over.

Det er udgangspunktet i naturfilmproducenten Adam Schmedes  nye fiktive naturfilm 'Edderkoppernes Hus - Borgerkrigen i Lle Kregme', der den 18. december kl. 20.30 kan ses på DR1.

- Der er tale om et helt nyt koncept for naturfilm. Filmen er nemlig lavet som en fiktiv historie med et dramatisk forløb, som man normalt ikke ser i naturfilm, fortæller Adam Schmedes til Ekstra Bladet om filmen, der er bygget om som en dramatisk komedie, der i den grad spiller på menneskets frygt for edderkopper.

- I det gamle sommerhus starter der lynhurtigt en borgerkrig mellem edderkopperne og menneskerne, der på et tidspunkt ender med, at menneskerne river hele det gamle sommerhus ned for at slippe af med edderkopperne, forklarer Adam Schmedes. Mere skal ikke røbes her.

Husedderkoppen nærmer sig her kvindens tæer. (foto: Loke Film)
Husedderkoppen nærmer sig her kvindens tæer. (foto: Loke Film)
 

Fobi og frygt
Findes der edderkopper i Danmark, der er farlige?

- Nej, det gør der ikke. Men det tror folk jo. Der er mange, der er hunderædde for edderkopper. I filmen er der en kvinde, der nærmest har fobiske reaktioner overfor edderkopper.

- Vores største danske edderkop er hus-edderkoppen, og det er altså en stor krabat. Den kommer ofte kravlende ud til folk på badeværelset eller alle mulige andre steder. Folks store frygt for edderkopper er imidlertid ubegrundet. Det er ren og skær indbildning og fobier, fortæller Adam Schmedes og tilføjer;

- Frygten for edderkopper ligger dybt forankret , og man ved ikke rigtigt, hvor den kommer fra. Men reaktionerne er helt derude, hvor de ikke burde være, fordi edderkopperne er meget nyttige. De rydder f.eks. huset for myg og alt muligt andet, fortæller Adam Schmedes om de danske edderkopper.

Den nærmest gennemsigtige danske mejeredderkop kravler op til ægteparret i sengen. (Foto: Loke Film)
Den nærmest gennemsigtige danske mejeredderkop kravler op til ægteparret i sengen. (Foto: Loke Film)
 

Sværeste film nogensinde
Schmedes understreger også, at det ind til videre er den sværeste naturfilm, han nogensinde har lavet:

- Jeg troede, at det at filme hvaler ved Nordpolen ( i filmen ”Ishavets kæmpe”, Danmarks dyreste naturfilm,  fulgte Adam en Grønlandshvals oplevelser i Nordatlantens ishav. Red.) måtte være den største udfordring, indtil jeg kastede mig ud i at filme de lokale edderkopper. Det kom til at tage 4 år at lave filmen optaget i 4 K. og er en teknologisk udfordring, for 4 mm. store edderkopper og mennesker kan ikke optages i samme billede, forklarer instruktøren om filmen, der i øvrigt er blevet rost af et testpublikum bestående af folk, der hader edderkopper.

Springedderkoppen er også en typisk dansk edderkop. (Foto: Loke Film)
Springedderkoppen er også en typisk dansk edderkop. (Foto: Loke Film)
 

Her er krabbeedderkoppen klar til at flyve. (foto: Loke Film)
Her er krabbeedderkoppen klar til at flyve. (foto: Loke Film)
 

 

 

 

 

1 af 5 Husedderkoppen nærmer sig her kvindens tæer. (foto: Loke Film)
2 af 5 Den nærmest gennemsigtige danske mejeredderkop kravler op til ægteparret i sengen. (Foto: Loke Film)
3 af 5 Springedderkoppen er også en typisk dansk edderkop. (Foto: Loke Film)
4 af 5 Her er krabbeedderkoppen klar til at flyve. (foto: Loke Film)
5 af 5 Den store husedderkop kravler nærmere kvinden i bruseren. (Foto: Loke Film)
5 kommentarer
Vis kommentarer