Nyt arve-site skal forhindre 'Arvingerne'-gyser

Alt for få har testamente, derfor ender alt for mange penge forkert eller i statskassen

Med lidt held dukker der ikke flere arvinger op i sæson 3 af DR's 'Arvingerne'. (Foto: Per Arnesen)
Med lidt held dukker der ikke flere arvinger op i sæson 3 af DR's 'Arvingerne'. (Foto: Per Arnesen)

Krigen mellem de nu fem arvinger i DR's dramaserie 'Arvingerne' er foreløbig parkeret med en forholdsvis enig fred her, hvor sæson to er slut.

Jørgen Koch og Michael Lauritzen ser frem til at gå i luften i dag med deres nye 'gør-det-selv-testamente'. (Foto: Philip Davali)
Jørgen Koch og Michael Lauritzen ser frem til at gå i luften i dag med deres nye 'gør-det-selv-testamente'. (Foto: Philip Davali)
 

Men som i al god drama er det formentlig kun tilsyneladende, og mon ikke at sæson 3 nok skal fyre op under arvestridighederne en gang til.

Se også: Anmeldelse: Samspillets kunst

I hvert fald kan man sige, at mange kampe - megen gråd og råberi kunne være undgået, hvis der havde været lavet et ordentligt testamente fra Veronika Grønnegaards side. Så havde arvingerne vidst, hvad de havde at rette sig efter.

Se også: Arvingerne ryddede bordet ved Robert-fest

Men dette i baghovedet, har en lille gruppe iværksættere skabt et site, som de kalder 'SikkerArv.dk'. Her kan man i god ro og orden derhjemme sidde og skabe sit eget testamente, som man så efterfølgende kan få bevidnet af minimum to vidner eller få et notars stempel på. På den måde kan man lave et fuldt gyldigt og grundigt gennemarbejdet testamente for 650 kr plus de 300 til notaren, hvis man - som det anbefales - vælger at få et stempel der.

Hovedpersonerne i 'Arvingerne' er spillet af Marie Bach Hansen, Trine Dyrholm, Carsten Bjørnlund og Mikkel Boe Følsgaard. (Foto: DR/Per Arnesen) Kendte Arvingernes mor: Sådan er de fire søskende

- Kun godt ti procent af danskerne har et testamente, mens 90 procent står uden. Vi drømmer om at gøre det så nemt at lave sit testamente, at vi vender de tal om, fortæller direktør for SikkerArv.dk, Jørgen Koch.

Se også: Arvingerne: Så lang tid tager det at skrive manuskriptet

Han tilføjer, at par, som har været samlevende i årtier, og hvor den ene dør, kan ende i ballade. Den overlevende i forholdet arver intet, hvorimod måske nærmest ukendte børn fra et tidligere ægteskab kan sætte den overlevende ud af huset og rende med alle pengene.

Hertil kommer, at folk med formuer og uden legale arvinger afleverer alt til statskassen efter deres død. Kusiner eller fætre er nemlig ikke at regne som legale arvinger, og derfor er testamenter en god ide.

Ifølge en lille undersøgelse, som sitets bagmænd har fået foretaget , skyldes testamente-undladelserne, at det 1) er for besværligt, 2) er for dyrt og 3) at der skal en advokat ind over.

Se også: 'Arvingerne' anmeldelse: Bål og brand

- Derfor har vi nu med konsulentbistand fra to advokathuse skabt et pædagogisk site - nærmest idiotsikret - hvor man stilfærdigt kan klikke sig frem via spørgsmål og valgmuligheder. Famileadvokaterne arbejder med 28-30 forskellige familiekonstellationer - paradigmer kalder de det - og det har vi smeltet sammen og lagt i en robot. Vi bruger et 'spørgetræ', hvor folk kan vælge lige nøjagtigt den mulighed, der passer dem og springe videre til næste gren. Svarene påvirker så regnemaskinen, så man kan få fordelt pengene bedst muligt, forklarer produktchefen Michael Lauritzen.

Ekstra Bladet har fået demonstreret, hvor nemt det er, og selv om sitet er teksttungt, er det hverken uoverskueligt eller kræver særlige forudsætninger.

- Vores site går i luften i dag, og alle kan gå ind og danne sig et overblik over, hvem der arver, og hvem der ikke gør. det er kun, hvis man vil have sit testamente ud på pdf, så det kan printes og gøre gyldigt enten ved vidner eller stempel, at det koster penge, påpeger Jørgen Koch.

Det er meget sårbart for hovedforfatter Maya Ilsøe, når 'Arvingerne' hver søndag bliver vist på DR1. (Foto: Jonas Olufson) Kendte Arvingernes mor: Det er jo bare en rullepølse

Michael Lauritzen. forklarer, at holdet bag har brugt ca. 25.00 timer på at udvikle SikkerArv.dk, og at der derfor skal sælges for ca. 2,5 mio. kr. testamenter, før investeringen går i nul. herefter kan man begynde at tjene penge, og det er da noget, 'bagmændene' regner med at gøre på sigt.

Se også: 'Arvingerne'-anmeldelse: Rigtige mennesker

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!