Offer for TV2's nye tiltag: Jeg har det ad helvede til

Christian Müller Bækgaard og Mille Funk røg ud af 'Vild med dans' efter omdans med Lucas Hansen og Sofie Kruuse

Foto: Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt

Sved, glitter og flotte dragter.

Efter ni måneders venten blev den 14. udgave af 'Vild med dans' danset i gang, og vanen tro var det en spektakulær aften, der bød på alt fra vild ekstase til dyb skuffelse.

Se også: Bookmakerne er ikke i tvivl: Her er vinderen af 'Vild med dans'

Nogle af parrene kunne ikke få armene ned efter deres optræden - andre ønskede at kværke dommerne, der gav dem dårlige karakterer på trods af fire ugers hård træning.

Det nye ved dette års udgave er, at et par bliver stemt ud allerede fra konkurrencens første runde, og dette nye tiltag fik Christian Müller Bækgaard og Mille Funk at mærke.

Parret modtog 12 stemmer fra dommerne, og efter dansen lagde sportsværten heller ikke skjul på sin skuffelse.

- Jeg har det ad helvede til, sagde han.

- Det har været fire fantastiske uger. Så nu må jeg finde på noget andet at lave. Jeg har heldigvis en dejlig familie, tilføjede Christian Müller Bækgaard.

Ifølge dommer Nikolaj Hübbe var tv-værten lige lovlig 'staccato':

- Jeg synes, at du klarede de svedige håndflader og nervøsitet rigtig godt. Du lyttede til Mille. Selvfølgelig lader du dig følge af Mille, det er klart, men din måde at sætte fødderne på kan blive bedre, og din rytme er lige lovlig staccato, sagde han.

Sådan stemte dommerne ved 1. runde af 'Vild med dans' 2017

  • Mie Ø. Nielsen og Mads Vad: 10
  • Christian Müller Bækgaard og Mille Funk: 12
  • Jokeren og Mie Moltke: 14
  • Julia Sofia Aastrup og Frederik Nonnemann: 13
  • Sofie Lassen-Kahlke og Michael Olesen: 14
  • Dak Wichangoen og Thomas Evers Poulsen: 16
  • René Holten Poulsen og Jenna Bagge: 7
  • Ane Høgsberg og Esbern Syhler-Hansen: 7
  • Daniel Svensson og Karina Frimodt: 5
  • Iben Hjejle og Morten Kjeldgaard: 20
  • Lucas Hansen og Sofie Kruuse: 11
  • Simon Jul og Claudia Rex: 6

Foto: Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt
 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen