Pernille: Jeg var marginaler fra at vinde

Det kunne lige så godt have været Pernille Morthensen, der løb med sejren i ’Den store bagedyst’, mener hun selv

Pernille Morthensen drømmer om at lave mere tv - og gerne med en lidt kant. (Foto: DR)
Pernille Morthensen drømmer om at lave mere tv - og gerne med en lidt kant. (Foto: DR)

Sirlig chokoladesnurrer og snorlige lagkager har ikke været 42-årige Pernille Morthensen stærke side i efterårets udgave af ’Den store bagedyst’.

Pernille ser ikke særlig meget tv. (Foto: Sanne Christophersen/DR1) Kendte Pernille fra Bagedysten: Pumpede mænd og store bryster - suk!

Trods dommernes evige kommentarer om, at de gerne så lidt mere finesse, har hun holdt fast i sin helt egen skæve og finurlige stil og det rakte som bekendt til en finaleplads.

Sejren måtte hun se Liv Martine Hansen løbe med - og det til trods for, at Pernille faktisk var mere sirlig end nogensinde i finalen.

Se også: Sejrs-rus i Mokai-brus: Liv vinder Den store bagedyst

- Jeg er så stolt af mit mesterværk, siger Pernille Morthensen om kagen, der var dedikeret til hende mand, Anders.

Med to små børn, hus og en bagegal kone, der har knoklet i ugevis i bageteltet, har han måttet trække det tunge læs i parrets hjem i Brønshøj under optagelserne af den populære kagekonkurrence.

- Er det tid til at betale lidt tilbage, nu hvor det hele er slut?

- Nej, jeg behøver ikke betale Anders tilbage. Sådan noget skal der være plads i et forhold, siger Pernille Morthensen, der arbejder som lærer på en folkeskole.

Se også: 'Den store bagedyst': Så meget smør bruger de

Siden finalen blev optaget har hun alligevel malet huset, kørt skrald væk og gravet en trampolin ned i haven for at glæde sin mand.

- Når du nu har siddet og set finalen, synes du så, at det var den rigtige, der vandt?

- Dommerne var meget længe om at finde en vinder, da de skulle votere, og jeg føler, at jeg var marginaler fra at vinde, siger Pernille Morthensen og slutter med et:

- Og det var da mega-ærgerligt, at det ikke blev mig!

Se også: Den store bande-dyst

14 kommentarer
Vis kommentarer