Premieredatoen afsløret: ’Familien fra Bryggen’ vender tilbage

Afdøde Mopper bliver en del af den nye sæson, lyder det fra TV3

Linse, Cengiz og Geggo bliver hovedpersonerne i den 11. sæson af 'Familien fra Bryggen'. Foto: Stine Tidsvilde
Linse, Cengiz og Geggo bliver hovedpersonerne i den 11. sæson af 'Familien fra Bryggen'. Foto: Stine Tidsvilde

Et af Danmarks mest succesrige realityprogrammer vender snart tilbage med endnu en sæson.

Det bekræfter TV3, der kan fortælle, at den 11. sæson af ’Familien fra Bryggen’ får premiere den 23. februar.

Her vil den populære Bryggen-familie endnu engang inviterer danskerne inden for, og det vil blandt andet være med den nu afdøde Mopper som deltager allerede i første afsnit.

Mere til Moppers deltagelse i sæsonen vil man hos TV3 endnu ikke fortælle, men ifølge programmets presseansvarlige Jens Mogensen, kan danskerne godt begynde at glæde sig.

- Premiereafsnittet bliver et af de bedste Bryggen-afsnit nogensinde, det tør jeg godt love. Jeg tror, at mange vil mene, at det er det bedste afsnit nogensinde. Så sjovt, så dramatisk, så rørende, siger en begejstret Jens Mogensen.

Mopper bliver en del af den nye sæson. Foto: Philip Davali
Mopper bliver en del af den nye sæson. Foto: Philip Davali
 

Forleden kom det frem, at Geggo og Cengiz er blevet forlovet, og da Cengiz stillede det vigtigste spørgsmål, en mand kan stille, var det – naturligvis – med et kamerahold i ryggen. Det fortalte Geggo i weekenden til Ekstra Bladet, hvor hun også med et smil bekendtgjorde, at det var sket stik mod hendes ønske.

- Han tog virkelig røven på mig. Jeg havde egentlig sagt til Cengiz, at han aldrig nogensinde måtte fri til mig på kamera, hvis han en dag skulle få lyst til at fri. Men det var han fuldstændigt ligeglad med, forklarede Geggo på den røde løber ved uddelingen af Tvprisen.

Jens Mogensen bekræfter, at frieriet bliver en del af denne sæson, der også vil byde på et gensyn med Lebbe Lone, Moster Niller, Fremtids-Peter og naturligvis Didde.

- Jeg har aldrig før set Linse og Stephanie så motiverede før op til en ny sæson. De er med indover praktisk talt alt i forbindelse med hele optaktsfasen til sæsonen. De glæder sig helt vildt, siger han.

Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen