Reality-drama i Robinson: Monique var Marks tredjevalg

Realityparret, der nu skal være forældre, var nær ikke endt sammen på den øde ø

Se i tv-klippet, hvordan Monique reagerede, da hun opdagede, at Mark havde inviteret to andre piger før hende med på 'Robinson Ekspeditionen', der er for kærester og ægtepar. (Video: Camilia Soltani)

Årets realitypar på 'Robinson Ekspeditionen', som starter på mandag på TV3, var nær ikke kommet af sted sammen, for Mark havde inviteret to andre piger med, inden valget faldt på Monique.

Se også: Fra 'Paradise'-frækkert til sej sild på 'Robinson'

Dette års ekspedition, der er den 17. i rækken, er kun for ægte- og kærestepar, og 12 par begav sig i foråret af sted til en isoleret og primitiv filippinsk ø.

20-årige Mark, der var med i 'Big Brother' i 2014, og 22-årige Monique, der vandt 'Paradise Hotel' tidligere i år tog af sted som datende par. Men som parret fortæller i klippet herover, så skulle Mark have været af sted med sin kæreste fra 'Big Brother'-huset, Nicki - og efter hun sagde fra - fik Monique stadig ikke buddet, selv om parret var begyndt at se hinanden.

- Jeg meldte mig i december med Nicki fra 'Big Brother', men da vi så gik fra hinanden, så ringede TV3 og spurgte, om jeg havde en anden. Så meldte jeg mig med Nellie fra 'Fristet' (et andet TV3-realityprogram, red.), men på dagen ville hun ikke alligevel, forklarer Mark i klippet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Mark og Nicki var kærester i 'Big Brother'-huset i 2014 og endte jænvligt under dynen sammen. Det endte med, at Nicki blev gravid i huset og fik efterfølgende en abort. Se tv-klippet hvor Nicki fortæller Mark om den positive graviditetstest nederst i artiklen. (Foto: SBS)
Mark og Nicki var kærester i 'Big Brother'-huset i 2014 og endte jænvligt under dynen sammen. Det endte med, at Nicki blev gravid i huset og fik efterfølgende en abort. Se tv-klippet hvor Nicki fortæller Mark om den positive graviditetstest nederst i artiklen. (Foto: SBS)

 Se også: Gavmilde Nicki: Masser af diller-ros i Big Brother

Han ringede så til Monique, der dog blev noget knotten over, at han oprindeligt skulle have været til Filippinerne med en anden pige, eftersom Mark og Monique allerede datede på det tidspunkt.

Se også: Gravid på Robinson: Paradise-Monique skal være mor

Parret tog imidlertid af sted sammen, og gik fra status 'datende' til 'kærester' kort efter deres hjemkomst fra Østen. En beslutning de begge er glade for, eftersom de også venter en lille pige først i det nye år.

Hør dem fortælle om deres reaktion på graviditeten i klippet herunder og se klippet, da Nicki fortalte Mark , at hun var blevet gravid i 'Big Brother'-huset:

23 kommentarer
Vis kommentarer