Remee: Sanne laver begynderfejl

Dommer Remee er ikke imponeret af, hvor Sanne Salomonsen er endt med sin unge deltager

- Det er dybt frustrerende, for jeg tror simpelthen, det er begynderfejl, siger Remee. (Video: Christian Ørtoft)

Der var drama i luften og skældsord, der føg, da 'X Factor' fredag aften gik live. Her blev det til et farvel til gruppen Sol & Christian, som Remee sendte ud, men det var ikke et nemt valg for den garvede dommer, der i stedet sendte den unge deltager Vita videre i programmet.

Han er nemlig langt fra tilfreds med, hvordan Sanne Salomonsen, der er mentor for Vita, har håndteret sangerindens udvikling.

Thomas Blachman er benhård. Foto: Thomas Blachman Film, tv & radio - 17. mar. 2018 - kl. 09:21 Blachman svinger pisken: - Vi skal ikke tro, at vi er noget

- Det er dybt frustrerende, for jeg tror simpelthen, det er begynderfejl. Jeg har prøvet at fortælle Sanne hele vejen igennem, hvad der kommer af ting, som man skal tage stilling til undervejs i det her program, siger Remee efter showet.

- Der er meget psykologisk arbejde, når man har med unge mennesker at gøre. Det kan godt være, at Vita havde befundet sig bedre i en gruppe. Det er hårdt for en ung pige at stå i gennem sådan et pres her, siger Remee, der selv har den voksne kategori under sine vinger i år.

Foto: Martin Sylvest
Foto: Martin Sylvest

Men det er ikke kun det psykologiske arbejde med den unge sangerinde, Remee fornemmer, der skal sættes fokus på. Det er også beslutningen om, hvor hun skal hen musikalsk.

- Jeg synes, de har klistret for meget oven på hende i stedet for at kigge på, hvad hun har inden i sig, som skal ud, siger Remee og fortsætter:

- Kæmpe produktioner og alt muligt tingeltangel, som ikke har noget med kernen at gøre. Og hun er en kernesanger for mig. Det skal være smukt og indlevende og til stede. Og det skal de fokusere på, siger Remee.

Rasmus Therkildsen på scenen fredag aften. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 17. mar. 2018 - kl. 06:21 Revser X Factor-dommere: Det hører ingen steder hjemme

At konkurrencen er skærpet mellem dommerne nu, hvor der kun er fem deltagere tilbage, synes han godt, han kan mærke.

- Nu kommer knivene ud, er du sindssyg. Det eneste, man kan gøre nu, er at lave noget, der er så godt, at de andre er nødt til at holde kæft, siger han.

Næste fredag skal endnu en deltager forlade showet.

90 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere