Remee smed grådkvalt Tannaz ud af X Factor

Så mistede popsmeden sin første deltager

Tannaz. (Foto: Mogens Flindt)
Tannaz. (Foto: Mogens Flindt)

Hertil og ikke længere. Fjerde liveshow af ’X Factor’ blev endestationen for Tannaz.

Sangen 'I Danmark er jeg født' blev sidste optræden på 'X Factor'-scenen for den 16-årige gymnasiepige.

Lina ville sende Baraa videre, og Blachman ville ikke sende Tannaz videre på bekostning af Baraa.

- Det kommer simpelthen ikke over mine læber, sagde den skaldede dommer.

Så Blachman nægtede at tage stilling og overlod beslutningen til Remee, der valgte at sende Tannaz ud.

Tannaz græd allerede inden, hun skulle synge igen, og Baraa havde ingen ord.

Og ordene forsvandt også for Baraa, da den 15-årige dreng skulle på scenen i omsangen.

Han måtte tørre tårene af kinderne, mens musikken spillede videre. Publikum hujede og bakkede den unge århusianer op, og han sluttede stærkt.

Tannaz klarede sin sang uden at bryde i gråd, men straks herefter blev hun grådkvalt.

Se også: Blachman til Tannaz: Ingen musikalsk oplevelse

Se også: Remee til Citybois: I har en infantil vokal

Lina kunne tidligt få ro i sjælen, da Jógvan som den første blev stemt videre. Dermed har hun fortsat én artist med til det femte liveshow i næste uge. Blachman har ligesom Remee to artister tilbage: Både Citybois og Ivarsson, Bang & Neumann.

For 14 dage siden vandt Citybois mange pigehjerter ved at optræde i hvide, våde t-shirts. (Foto: Mogens Flindt) TV - 6. mar. 2015 - kl. 09:59 Citybois bliver stalket

Du kan følge 'X Factor' på ekstrabladet.dk i aften og på EBflash snapchat og EBflash Instagram.

1 af 2 Baraa. (Foto: Mogens Flindt)
2 af 2 Tannaz. (Foto: Mogens Flindt)
114 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere