Ricos børn er bortført: Sådan går det i dag

DR-programmet 'Børn under jorden' beskrev et pars konflikt om deres tre børn

Jeg har ikke set mine børn i ni måneder, siger Rico Markussen. Foto: DR
Jeg har ikke set mine børn i ni måneder, siger Rico Markussen. Foto: DR

Ved du noget, så tip os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

Hjemme hos Rico Markussen i Rødding er der tre værelser, som ikke bliver brugt. Det er børneværelser, ét til hver af hans børn: Kristian på seks, Johanne på fem og Sigurd på tre.

Der har ikke været leget på værelserne siden juli sidste år. Det var sidste gang, ungerne så deres far.

Kort efter tog deres mor dem med på en 'forlænget sommerferie', som endte med, at hun gik under jorden for at slippe for at udlevere dem til deres far et par gange om ugen.

Lisbeth og Rico Markussens konflikt blev beskrevet i DR-programmet 'Børn under jorden', som blev sendt mandag aften.

- Jeg har ikke set mine børn i ni måneder, konstaterer Rico Markussen stille i telefonen fra Rødding.

Se også: Dansk skuespillerpar: Forældre igen-igen

Hans ældste søn skulle have været begyndt i skole efter sommerferien. Det ved Rico ikke, om han er.

Det er nemlig endnu ikke lykkedes danske myndigheder at finde frem til Lisbeth og de tre børn.

- Det er stadig totalt surrealistisk, det er noget, man kun ser på tv. Det er stadig rigtig svært, men tiden går, og jeg er nødt til at skulle være stærk for mine børn, forklarer Rico.

Det er vigtigt for ham at understrege, at det ikke handler om at kaste med mudder mod ekskonen. For ham ligger al fokus på børnene og på, at de har det godt.

Hella Joof tegner og fortæller med store armbevægelser om sex og skilsmisse på Hotel Marriott i Berlin.(Foto: Christian T. Jørgensen) Filmnyheder - 20. feb. 2016 - kl. 12:37 Hella Joof giver gode råd om sex og skilsmisse

- Det er jo svært for dem at blive rykket op med rode på den måde. Alt det, de kender herhjemmefra... jeg ved, at de altid har haft et godt forhold til deres mormor og morfar. Og de ser ikke deres venner. De har haft rigtigt mange skift i deres liv på meget kort tid, og det kan jo ikke undgå at påvirke dem, siger han.

Af åbenlyse grunde har det ikke været muligt at få en kommentar fra Lisbeth, men i programmet forsøgte hun at forklare, hvad hun har gjort:

- Mange, når de hører min historie, kan godt være fordømmende over for mig: 'Hun fratager en far sine rettigheder, hun er bare egoistisk og gør det for sig selv'. Men hvis man har været inde i sådan noget, som det her (...) hvor systemet bliver ved med at presse en til at deltage og skubbe børnene ud i noget, som i den grad ødelægger dem som mennesker, så vil man måske bedre kunne forstå, hvorfor jeg gør, som jeg gør.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

- Jeg er villig til at lægge mig fladt ned og dø for de børn, sagde Lisbeth i programmet. (Foto: DocEye/DR)
- Jeg er villig til at lægge mig fladt ned og dø for de børn, sagde Lisbeth i programmet. (Foto: DocEye/DR)

Rico ved godt, at 'der altid er to sider af en sag', men for ham er det vigtigste at få børnene hjem, så der kan komme ro i deres liv, siger han.

- Så må vi løse de kontroverser, der er. Hun er deres mor, så selvfølgelig skal de have hende i deres liv. Det vil aldrig blive mig, der går ind og forlanger, at hun ikke må se dem.

Se også: Desperat far: Min kone har taget børnene

Han er godt klar over, at programmet vil sætte gang i debatten, ikke mindst på sociale medier, hvor tonen ofte er hård.

- Nogen vil synes, at jeg er et hundehoved, og nogen vil synes, at hun er et hundehoved. Men dem, der rammer hovedet lige på sømmet, er dem, der synes, at det er synd for børnene, slutter han.

Følg familien i anden del af programmet næste mandag kl. 20.45. på DR1.

Ved du noget, så tip os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

60 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere