Robinson: Claus efterladt hos ægtemandens bødler

Biancas skade åbnede for, Claus kom tilbage i spillet om den halve million kroner

Det var hårde minutter, da Claus så Jørn blive stemt ud. (Foto: TV3)
Det var hårde minutter, da Claus så Jørn blive stemt ud. (Foto: TV3)

Gensynsglæden var stor mellem ægteparret Jørn og Claus, da Claus fik en chance mere for at træde ind i 'Robinson Ekspeditionen'. Se klippet herover.

Det var Biancas skade, der gav Claus muligheden for at indtræde i årets ekspedition og dermed løbe med præmien på en halv million kroner.

(Artiklen fortsætter under video-klippet)

Og selv om hold Syd havde forberedt sig på at sende Bianca ud i aftenens øråd af medlidenhed med den sårede og knækkede kammerat, så var det ikke i orden ifølge den hårde ekspeditionsleder.

- Er man syg, så er man syg, så skal man ikke stemmes ud, sagde Jakob Kjeldberg i aftenens episode af realityshowet, og dermed skulle hold Nord finde en ny syndebuk - og valget faldt på Jørn.

- Jeg når kun at se Claus i 15 minutter, før jeg bliver sendt hjem, fortæller Jørn til Ekstra Bladet.

- Det var et meget frustrerende øjeblik.

Jørn følte sig som 'single' udsat inden afstemningen, men det gik over, da han så Claus.

- Jeg blev så glad, at jeg glemte, jeg var udsat, og derfor blev jeg også chokeret over, jeg blev stemt ud. Jeg var så chokeret, at jeg ikke reagerer, siger Jørn, der fortryder én ting.

- Jeg delte krammere ud til alle de andre deltagere, og bagefter havde jeg slet ikke lyst til det, for det var jo dem, der havde stemt mig ud.

- Der var slet ingen medfølelse eller hjerte fra de andre over vores genforening, undrer Jørn sig.

- Det er også en meget barsk oplevelse for Claus, der skal se sin mand blive stemt ud for øjnene af ham, for så bagefter at være på hold med dem, der har stemt mig ud, siger Jørn, der altså nu er ude af årets ekspedition, mens Claus er inde.

Camilla er ked af at være blevet valgt ud som det svageste par af sine holdkammerater. (Foto: TV3) TV - 7. sep. 2015 - kl. 06:43 Voksenmobning på Robinson

Noam (tv.) efterlod kæresten Daniel på den øde ø, da han valgte at tage hjem til Danmark. (Foto: TV3) TV - 31. aug. 2015 - kl. 22:00 Robinson: Her er den rigtige årsag til, Noam røg ud  

1 af 2 Gensynsglæden varede kort for Claus og Jørn. (Foto: TV3)
2 af 2 Det var hårde minutter, da Claus så Jørn blive stemt ud. (Foto: TV3)
8 kommentarer
Vis kommentarer