Robinson-Gøtte: Jeg er rasende

Ekspeditions-deltageren skummer af raseri over, hun nu selv skal i parkamp

- Jeg er super skuffet over Thomas, og jeg er rasende. Jeg synes, han er et vagt menneske, siger Gøtte om holdkammeraten, som er med til at sende hende og manden Stefan i parkamp i aftenens 'Robinson Ekspeditionen'. (Foto: TV3)
- Jeg er super skuffet over Thomas, og jeg er rasende. Jeg synes, han er et vagt menneske, siger Gøtte om holdkammeraten, som er med til at sende hende og manden Stefan i parkamp i aftenens 'Robinson Ekspeditionen'. (Foto: TV3)

Hukommelsen er åbenbart kort, når man er på en øde ø i Filippinerne.

I sidste og forrige uge af 'Robinson Ekspeditionen' blev Camilla og Thomas sendt i parkamp af Stefan og Gøtte for hold Nord, med det resultat at Camilla blev stjålet af hold Syd, og parret blev splittet.

Se også: Robinson-Camilla om brutale Brian: Han skal ikke få mig til at græde

Derfor kan hold Nord ikke sende syndebukkene Camilla og Thomas igen, men valget til aftenens parkamp står mellem de to intakte par Lasse og bomstærke Nicole eller Stefan og Gøtte.

Thomas peger som sidste mand på Gøtte og Stefan som deltagere i parkampen, og dermed gør han det til 4-4 i stemmer.

- Du skyder i hvert fald dig selv for hårdt i foden, kammerat. Det er helt sikkert, siger Gøtte henvendt mod Thomas, selv om Gøtte var en af bagmændene i forhold til at sende Thomas og Camilla i parkamp to gange i træk. Men det var åbenbart dengang.

Camilla er ked af at være blevet valgt ud som det svageste par af sine holdkammerater. (Foto: TV3) TV - 7. sep. 2015 - kl. 06:43 Voksenmobning på Robinson

Tag det på, for helvede
Gøtte får dog nok af diskussionen, og til Stefans store fortrydelse insisterer hun på, at de tager armbåndet som bevis på, de er de udvalgte til parkampen, som er mod hold Syds eneste intakte hold, Monique og Mark.

- Så kan vi tabe i morgen, og så kan Thomas ryge. De (Nicole og Lasse, red.) viser sig ikke som voksne mennesker og tager armbåndet på. Så gør vi det. Tag det på for helvede, skriger 36-årige Gøtte af sin mand, Stefan.

Se om det bliver Stefan og Gøtte eller Mark og Monique, der trækker sig sejrrigt ud af parkampen i aften - og om det bliver hold Nord eller Syd, der kommer i ørådet - på TV3 kl. 20.

Mikael får udleveret Sannes hundetegn som bevis på, at hun er ude af 'Robinson Ekspeditionen'. (Foto: TV3) TV - 21. sep. 2015 - kl. 13:40 Robinson-Mikael: Jeg kvæler jer

29 kommentarer
Vis kommentarer