Så er der dato på: Nu vender 'Twin Peaks' tilbage

Historien om FBI-agent Dale Cooper fortsætter til foråret

Mordet på Laura Palmer fik folk til at sidde klistret til skærmen i 1991, da 'Twin Peaks' havde premiere. Foto: Polfoto
Mordet på Laura Palmer fik folk til at sidde klistret til skærmen i 1991, da 'Twin Peaks' havde premiere. Foto: Polfoto

Der er gået mere end 20 år, siden mordet på skønhedsdronningen Laura Palmer optog store dele af verden. Alligevel er dramaet i byen på grænsen mellem USA og Canada ikke glemt, og nu kommer der efter to årtiers venten endelig en ny sæson af 'Twin Peaks'.

Tredje sæson har været i støbeskeen længe, men nu er der langt om længe sat en dato for, hvornår 'Twin Peaks' gør comeback på skærmen.

Se også: Twin Peaks vender tilbage

Det bliver til foråret, skriver The Hollywood Reporter.

Nærmere bestemt får sæson tre premiere den 21. maj med et to timer langt afsnit på tv-kanalen Showtime.

Der er i alt 18 timers 'Twin Peaks' klar til seriens mange fans, og ifølge de amerikanske medier vil der være yderligere to timer af serien klar til Showtimes abonnenter allerede efter premieren.

Showtimes direktør, David Nevins, har allerede smugkigget på hele tredje sæson, og han er mildt sagt begejstret over David Lynchs nye værk. Showtime-bossen kalder ligefrem Lynch for den største filmskaber i Nevins levetid.

- Det, man kommer til at se, er den ægte David Lynch, og jeg er meget spændt på at få afsnittene ud, siger han David Nevins The Hollywood Reporter.

I forbindelsen med tilblivelsen af den nye sæson af kultserien var der en del røre omkring netop David Lynch.

Tilbage i foråret 2015 skrev han følgende på Twitter:

- Kære Twitter-venner. Showtime har ikke trukket stikket til 'Twin Peaks'. Men efter et år og fire måneders forhandlinger har jeg forladt projektet, fordi der ikke er nok penge til at lave manuskriptet på den måde, som, jeg følte, det skulle laves. Denne weekend er jeg begyndt at ringe til skuespillerne for at lade dem vide, at jeg ikke skal være instruktør på serien. Jeg elsker 'Twin Peaks'-verdenen og ønsker, at det var endt anderledes, skrev Lynch.

Sherilyn Fenn var en af stjernerne i 'Twin Peaks'. (Foto: Courtesy Everett Collection) TV - 6. apr. 2015 - kl. 09:20 David Lynch forlader Twin Peaks-projekt

Men skuespillerne fra serien stod sammen og krævede den 70-årige legende tilbage på projektet. Uden Lynch, ingen 'Twin Peaks' var deres klare budskab. Og sådan blev det.

Se også: David Lynch skal alligevel instruere ny Twin Peaks

Dale Cooper er tilbage med sin legendariske kop kaffe. Foto: Polfoto
Dale Cooper er tilbage med sin legendariske kop kaffe. Foto: Polfoto
 

20 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere