Så sluttede Vild med dans-festen for Patrick

Cirkusprinsen kunne ikke flik-flakke sig ud af quickstep

Det har været et eventyr, som jeg vil savne, sagde Ptrick Berdino efter udstemningen. Foto: Mogens Flindt
Det har været et eventyr, som jeg vil savne, sagde Ptrick Berdino efter udstemningen. Foto: Mogens Flindt

Smukke var de, men en wienervals er nu en gang en wienervals, og her kunne Patrick Berdino ikke længere flik-flakke sig ud af de svære trin og ind i seernes hjerter.

En stram standard-dans var helt åbenlyst ikke cirkusprinsens kop te. Der skete for lidt, og eftersom han under hele sin ’Vild med dans’-tid har gjort et stort nummer ud af, at gøre sig selv til en uvorn knægt, som Jenna Bagge konsekvent skulle holde i ørerne, var det tydeligt, at Arena-arvingen i går ville komme til kort.

Ved første gennemdans fik parret bundkarakterer og kritik fra dommerbordet.

Og ved holddansen var det unge par blevet placeret på taberholdet sammen med James Sampson og Mie Molkte samt Stephania Potalivo og Morten Kjeldgaard, og det kunne Berdino og Bagges placering på scoretavlen ikke klare.

Efter en omdans mod John Faxe og Karina Frimodt sluttede festen for det yngste par.

– Øv, det er ærgerligt at skulle slutte, sagde en trist Patrick Berdino, som nu kan vende tilbage til manegen og Arenas vinterhi i Slagelse.

 

10 kommentarer
Vis kommentarer