Se godt efter: Snyder TV3 i 'Robinson Ekspeditionen'?

Hov! Deltagerne skifter pludselig hånd i parduellen

En yderst vågen seer af 'Robinson Ekspeditionen' har lagt mærke til, at der var en uoverensstemmelse i mandagens afsnit af TV3-realityserien.

'Så opsat er 'Robinson'. I parduellen i mandags har Monique skiftet arm til at holde sværdet undervejs. Dette viser, at duellen er optaget flere gange. Klippet blev lagt på 'Robinsons' facebook men er slettet', skriver Mikkel til Ekstra Bladet. (Se klippet herover)

I sidste afsnit af 'Robinson Ekspeditionen' var kæresteparret Mark og Monique oppe mod ægteparret Gøtte og Stefan i parduellen. Duellen gik ud på, at hvert par skulle holde et sværd i strakt arm så længe som muligt. Gav den ene deltager op, skulle hans eller hendes partner selv bære sværdets vægt.

Se også: Robinson-Gøtte: Jeg er rasende

Hov! Først holder Monique og Mark sværdet med højre hånd - siden venstre hånd. (Fotograp: TV3)
Hov! Først holder Monique og Mark sværdet med højre hånd - siden venstre hånd. (Fotograp: TV3)

Som man så i mandagens episode, og som tv-klippet viser herover, så måtte Mark hurtigt give op, efter han fik krampe i sin skulder, og Monique skulle alene bære sværdet videre. Også hun måtte dog opgive ævred, og dermed var Gøtte og Stefan vindere af den vigtige duel, som betød, at de kunne stjæle Mark med til Nord-øen.

Men gik alt til, som det skulle i konkurrencen? Som man kan se først i tv-klippet herover, så bærer Mark og Monique begge sværdet med højre hånd ligesom Stefan og Gøtte, men da de giver op og lader sværdet falde senere i klippet, har de begge venstre hånd på sværdet - ligesom den årvågne seer har lagt mærke til.

Ekstra Bladet har spurgt produktionsselskabet bag 'Robinson Ekspeditionen' om en forklaring, hvorfor der bliver skiftet hånd undervejs.

- Det var en falsk start, der blev brugt til effektskud (steadycam), og så deltagerne havde en idé om, hvordan det føltes at holde sværdet. Bagefter var der en deltager, der gerne ville skifte hånd til den egentlige konkurrence, og det fik dem, der ønskede det, lov til, skriver Sejer Stenum i en mail til Ekstra Bladet.

Ingen ville lægge mærke til det
- Konklusionen på settet var, at det var der ikke nogen, der ville lægge mærke til, men det viser vel bare hvor dedikerede og opmærksomme seere, Robinson Ekspeditionen har, fortsætter han.

(Se herunder hvordan Gøtte gik amok, da hun og Stefan blev valgt til at tage i parduel)

87 kommentarer
Vis kommentarer