Silas: Jeg jubler ikke over at have slået min mand

Vejrpigen og hendes danser har vundet TV 2's årlige dansekonkurrence

Se klippet med Silas, der ikke jubler over at have slået sin mand.

For første gang i 'Vild med dans'-historien - og ikke bare i Danmark, men i hele verden - kæmpede et ægtepar her til aften mod hinanden på dansegulvet.

Efter en udmattende - og meget tæt - finale stod det dog dansende klart: Silas Holst var sammen med TV 2’s vejrpige Sara Maria Franch-Mærkedahl bedre til at placere fødderne korrekt på dansegulvet end husbonden Johannes Nymark, der svingede rundt med Claudia Rex.

- Det betyder meget, men for mig har det været meget særligt, fordi min mand også har været med. På den måde har det været et fælles projekt, siger den glade vinder, der nu for anden gang kan løfte 'Vild med dans'-trofæet op over hovedet.

- Jeg kunne ikke have fået en bedre dansepartner, lød det stolt fra Sara Maria Franch-Mærkedahl.

Sarah Grünewald blev meget rørt under finalen.

Første gang Silas Holst vandt trofæet var i 2011, hvor han dansede med skiløberen Sophie Fjellvang-Sølling.

Se også: Sara Maria: Slut med dans fra i aften

- Niveauet i årets finale er tårnhøjt, lød det fra vært Claus Elming under finalen, og dommerne benyttede da også kun deres skilte med 9- og 10-taller.

I første omgang var det seerne, der bestemte, hvad parrene skulle danse. Johannes Nymark og Claudia Rex blev kastet ud i en jive, mens Silas Holst og Sara Maria Franch-Mærkedahl skulle vise deres bud på en rumba - en rumba, der udløste toppoint fra et enigt dommerpanel.

Derefter stod den på showdans for begge par. Denne gang var det Johannes Nymark og Claudia Rex' tur til at få topkarakter.

Den tredje og sidste dans for begge par var en freestyle.

Også her var dommerne begejstrede for begge præstationer, men det var dog Silas Holst og Sara Maria Franch-Mærkedahl, der gjorde det bedst - dommerne kvitterede med topkarakter, mens samtlige 3000 publikummer i Forum Horsens uddelte stående ovationer til parret.

Se også: Johannes: Jeg slår min mand

Silas Holst og Sara Maria Franch-Mærkedahls freestyle, der fik toppoint. (Foto: Mogens Flindt)
Silas Holst og Sara Maria Franch-Mærkedahls freestyle, der fik toppoint. (Foto: Mogens Flindt)

1 af 2 Sara Maria Franch-Mærkedahl og Silas Holst har vundet 'Vild med dans'. (Foto: Mogens Flindt)
2 af 2 Silas Holst og Sara Maria Franch-Mærkedahl har vundet 'Vild med dans'. (Foto: Mogens Flindt)
0 kommentarer
Vis kommentarer