Sisse Fisker om DR-exit: Føles pissegodt

Den populære vært lykkelig for at have turdet sige sit faste job op

- Hvis det er rigtig i maven, så tror jeg ikke, man fortryder det, siger tv-værten. (Foto: All Over Press)
- Hvis det er rigtig i maven, så tror jeg ikke, man fortryder det, siger tv-værten. (Foto: All Over Press)

Det var ønsket om at få mere tid til familien og SMIL-fonden, der giver gode oplevelser til syge børn, der fik Sisse Fisker til at tage springet og opsige sit gode, faste job hos DR.

- Det er vildt, men det føles pissegodt, fortæller hun.

Se også: Sisse Fisker har sagt op

- Jeg har hørt mig selv og flere venner gå og sige: 'Vi har ikke tid til noget', og så besluttede jeg: 'Nu siger jeg sgu op', siger en lykkelig Sisse Fisker og fortæller om planerne for fremtiden:

- Jeg skal være sammen med mine børn, rejse, passe på min gamle krop og få lavet en masse fester for de der børn, der har det meget værre, end vi har.

Se også: Tv-værtinde skal opfylde syge børns ønsker

Sisse Fisker har senest været vært på programmerne 'Skat eller skrammel' og 'Et glimt af Danmark', som hun skiftede til efter næsten otte år på 'Aftenshowet'. Og hun forsvinder ikke fra fjernsynsskærmen lige med det samme.

Til efteråret kommer hun med et rejseprogram, som hun også er ved at skrive en bog til. Og så taler hun løbende med DR om opgaver i vinteren og foråret.

- Jeg er stadig venner med DR og skal lave fjernsyn, når der er noget at lave.

Må sælge bilen
- Har du lovning på, der bliver bud efter dig fra DR's side? 

- Jeg er freelance, og alt kan ske, men jeg har snakket med mine tre øverste chefer, og vi skal snakke sammen hver anden måned. Men det er noget helt andet, for der er ikke nogen fast indtægt, og de kan jo lade være med at ringe, men min opfattelse er, at jeg skal lave noget, siger Sisse Fisker, der dog regner med en lønnedgang.

- Der er nul kroner i oktober, griner hun og modificerer:

- Men der er ikke nogen, der skal have ondt af mig, for jeg er ved at skrive en bog, og det får jeg nogle penge for, og det kan endda være, den kommer til at tjene nogle penge. Og jeg laver foredrag, så selvfølgelig kommer der noget ind. Der kommer bare ikke noget fast, og der kommer formentlig en del mindre, siger tv-værten, der dog må gøre et materielt offer for at få råd til rejsen, hvor vintersølet og flyverdragter til januar skiftes ud med otte uger i Østen med manden Sune og drengene Isak og Samuel på fem og fire år.

- Vi sælger bilen og leaser en el-bil, så hvis du kender nogen, der har brug for en Golf stationcar, så er den til salg, griner Sisse Fisker og fortæller om årsagen til, at det skulle være nu:

- Lige pludselig kiggede jeg bare på min ældste, hvor jeg kunne se; 'Fuck, han er blevet fem år. Han skal i skole næste år. Hvis vi skal noget, der er rigtig godt og i længere tid sammen, så er det nu'.

 

Tv-vært Sisse Fisker. (Foto: Nellie Møberg) Vagthund Sådan er Sisses mystiske knoglesygdom

Se også: Syg Sisse Fisker: Håber bare på én dag uden smerter

(Artiklen fortsætter under billedet)

Sisse Fisker har altid været aktiv, og hun håber, at hendes ryglidelse kan holdes så meget i skak, at hun kan bestige et lillebitte bjerg på sin rejse. (Foto: All Over Press)
Sisse Fisker har altid været aktiv, og hun håber, at hendes ryglidelse kan holdes så meget i skak, at hun kan bestige et lillebitte bjerg på sin rejse. (Foto: All Over Press)
 

Bare et lillebitte bjerg
På rejsen håber Sisse Fisker at være i så god form, at den kroniske ryglidelse, som hun har kæmpet med siden graviditeterne og fødslen af sønnerne, er så meget i ave, at hun kan både surfe og bestige et bjerg.

- Jeg har investeret i træning - helt klassisk fysioterapi, kiropraktik og få rettet kroppen op, så godt den kan - og så håber jeg at bestige et lillebitte bjerg. Jeg er sådan én, der helst skal have et mål, og så elsker jeg bare natur og rejser. Det er min ambition - det bliver ikke verdens højeste bjerg, men jeg tænker det kan være realistisk, fortæller Sisse Fisker, der helt sikkert skal besøge Cambodia og muligvis også Malaysia og Borneo i løbet af de to måneder.

- Det vigtige er bare - otte uger: Mor, far og børn, strand og vand, siger Sisse Fisker og glæder sig nok engang over sin modige beslutning:

- Der er det med penge og dit og dat, men hvis det er rigtig i maven, så tror jeg ikke, man fortryder det. Så må jeg ud og have mig et fast arbejde om et år, når der ikke er flere penge på bogen. Jeg er fuldstændig sikker på, at det kommer til at blive skidefedt.

Sisse Fisker er en af landets mest populære værter. Her ses hun til Tv-prisen sidste år. (Foto: Jakob Jørgensen)
Sisse Fisker er en af landets mest populære værter. Her ses hun til Tv-prisen sidste år. (Foto: Jakob Jørgensen)
 

33 kommentarer
Vis kommentarer