Skandale: Fyhnen Sisters' optræden saboteret af lydproblemer

Værten, Sofie Linde, måtte efterfølgende beklage over for tv-seerne

Se præsentationen af de forskellige liveshow-deltagere

Mange af de lidt over en million danskere, der formodes at se med ved det første liveshow af årets 'X Factor', må nær have fået kaffen galt i halsen, da Fyhnen Sisters gik på scenen i aftens program.

For lad os være ærlige, det lød mildeste talt elendigt, da de fremførte 'My silver Lining' af First Aid Kit. Men det var der en forklaring på, fortalte Sofie Linde efter duoens optræden.

- Beklager til jer derhjemme. Der har været en lille smule knas med lydboksen. Men I klarede det rigtig flot, piger, sagde værten Sofie Linde.

Det gør bestemt ikke vilkårene nemmere for Fyhnen Sisters, der er absolut nederst i bookmakernes rangering af årets favoritter. Men dommerne havde - heldigvis for de to piger - en noget anden oplevelse end tv-seerne.

- Der er virkelig sket noget med jeres vokal, og det er dejligt med en sang, der passer til jeres vokal. Har I fået kærester måske?, lød det fra Thomas Blachman, der kort efter fik at vide af Sofie Linde, at de skam hele tiden har haft kærester.

Foto: Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt
 

Se også: 'X Factor'-Mia før liveshows: Det kan blive for personligt

Den skaldede dommer havde dog også kritikpunkter.

- Det er godt sat sammen, og det klinger godt. Men det er også - undskyld udtrykket - en sexet genre. Man må gerne dyrke attituden mere.

Duoens dommer, Mette Lindberg, var også fuld af lovord.

- Jeg er så glad for den måde, I står og stråler, at der er sket så meget allerede. Jeg har lyst til, at I skal synge alle mine sange. Vi har så mange planer, der ulmer allerede. Jeg er så stolt.

Lyden på tv-skærmen var ordnet, da næste deltager, Martin, gik på.

I en kommentar fra Fyhnen Sisters, lyder det her i pausen.

- Vi kunne godt høre, at der var lidt med lyden i starten. Men vi frygter, at det var værre, end hvad vi kunne høre. Vi håber ikke, at det kommer til at påvirke, hvad folk vil stemme, og vi håber, at folk så vores optræden færdig. Vi havde en vildt fed oplevelse, og vi har det godt nu.

Så må vi se, om seerne tilgiver kikset, når der skal stemmes.

74 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!