Skuespillerne: Ingen 'Twin Peaks' uden Lynch

Siden David Lynch har trukket sig fra genoptagelsen af serien er skuespillerne begyndt at rasle med sablerne

Der kæmpes på alle områder for at få David Lynch tilbage på 'Twin Peaks'-settet. Foto. AP
Der kæmpes på alle områder for at få David Lynch tilbage på 'Twin Peaks'-settet. Foto. AP

Der er virkelig gået kludder i 'Twin Peaks'-forhandlingerne. Ingen kan rigtigt finde ud af, hvad der er op eller ned. Så mon ikke tiden er inde til at sætte special agent Dale Cooper på opgaven. Stik han en 'damn fine cup of coffee – black as midnight on a moonless night' og lad os komme til bunds i sagerne, for ellers tyder meget på, at der her i 25 året for de første 'Twin Peaks'-afsnit slet ikke bliver til noget med at genoptage den ikoniske serie, skriver VG.

Sheryl Lee aka Laura Palmer appellerer på 'whosay'. Foto: All Over
Sheryl Lee aka Laura Palmer appellerer på 'whosay'. Foto: All Over
 

Skuespillerne fra serien rasler nu med sablerne. I deres øjne er der ingen 'Twin Peaks' uden David Lynch som instruktør, og derfor arbejder de benhårdt på at få den 69-årige legende tilbage i folden.

Sherilyn Fenn var en af stjernerne i 'Twin Peaks'. (Foto: Courtesy Everett Collection) TV - 6. apr. 2015 - kl. 09:20 David Lynch forlader Twin Peaks-projekt

På 25-årsdagen for premieren af den første sæson af 'Twin Peaks' - 8. april - postede Mädchen Amick, som spillede serveringsdamen Shelly Johnson i serien, en video på sin 'whosay-side', hvor hun i lighed med mange andre af seriens nøglepersoner appellerede til  seriens producent, Showtime, og David Lynch om at blive enige.

Alle vil gerne tilbage i serie. Her ses Kimmy Robertson, der spillede  Lucy Moran. Foto: All Over
Alle vil gerne tilbage i serie. Her ses Kimmy Robertson, der spillede Lucy Moran. Foto: All Over
 

I de indslag på 'whosay'-videoen er temaet: 'Twin Peaks uden Lynch er som....' og så fuldfører skuespillerne sætningen med reference til deres roller i serien.

Laura Palmer (Sheryl Lee) siger for eksempel, at 'Twin Peaks uden David Lynch er som en pige uden en hemmelighed', mens Mädchen Amick selv påpeger, at 'Twin Peaks uden David Lynch er som en serveringsdame uden uniform'.

Se også: Twin Peaks vender tilbage

Det var Lynch selv som bragte nyheden om sin 'afgang' fra projektet på sin Twitterprofil. Årsagen er uenighed om penge. Da han og kompagnon Mark Frost indleverede deres manus til ni nye episoder, blev det hurtigt klart, at den nye sæson ville blive langt dyrere end budgetteret.

Dana Ashbroo spillede Bobby Briggs i kultserien, og han vil også gerne i gang igen. Foto. All Over
Dana Ashbroo spillede Bobby Briggs i kultserien, og han vil også gerne i gang igen. Foto. All Over
 

Skuespillerne har nu startet egne kampagner på deres Twitter- og Instagram-profiler, samt lavet en selvstændig Facebook side - alt sammen med #savetwinpeaks.

Der er sågar oprettet en underskrifts-kampagne på change.org, men foreløbig er der ingen, som ved, hvordan Lynch reagerer på både støtten til og bønnerne om at komme tilbage til 'Twin Peaks'-settet.

Ifølge Variety har Showtime forsøgt at forhandle sig frem til en løsning med David Lynch ved blandt andet at foreslå, at instruktøren selv går ned i løn for at få budgettet til at balancere. Det har Lynch afslået.

Alligevel mener Variety at vide, at der stadig føres forhandlinger mellem parterne, så den mulige opfølgning på den gamle 'Twin Peaks'-serie alligevel ikke er helt uden for rækkevidde endnu.

 

8 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere