Slår alle seertal i USA: Kommer til Danmark i næste uge

En af årets mest omtalte serier om amerikansk musikmogul kan fra næste uge streames i Danmark

Der bliver drama for alle pengene, når Viaplay har premiere på streamingstjenestens nye serie, 'Empire', der er hentet fra over andedammen. 

Serien har høstet anerkendelse hos de amerikanske og britiske tv-seere, og rammer nu også snart de danske fjernsynskiggere.

Efter premieren i USA i januar er seertallet kun gået opad afsnit for afsnit, hvilket aldrig er lykkedes for en tv-serie før.

Filmnyheder - 28. apr. 2015 - kl. 23:22 Hit-serie om hiphop-imperie kommer til Danmark

Musikproduceren Timbaland har blandt andet kreeret musikken til første sæson af serien, der vil være centreret omkring Lucious Lyon, grundlægger og direktør for et musikimperie. Han er blevet diagnosticeret med en sjælden form for sklerose og må vælge en af sine tre sønner til at overtage roret, når han dør.

Hans favorit, den unge Hakeem, er en talentfuld musiker men lægger mere vægt på berømmelse end hårdt arbejde. Den mellemste søn, Jamal, er bøsse, hvilket er flovt for Lyon. Og så er der den ældste, Andre, der nok er god til forretninger men mangler karisma. Og endelig spiller drengens mor og Lyons ekskone, Cookie også en vigtig rolle i familliedynastiet.

Se også: Geniale tricks og totalt overblik: Her er den ultimative streaming-guide

Serien har premiere på Viaplay den 12. juni, og streamingtjenesten vil lægge et nyt afsnit op hver uge i 12 uger.

En anden sæson er allerede undervejs og vil få premiere i USA til september.

Ekstra Bladets flash!-redaktion er på Facebook. Klik HER, tryk 'like' og følg med i de seneste nyheder om kendte, kongelige, musik, tv og film.

(PR-Foto)
(PR-Foto)

7 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere