Sofie Linde bliver ny 'X Factor'-vært

Tidligere 'Sommer Summarum' og 'MGP'-vært Sofie Linde skal nu styre X Factor løjerne

Så er den nye X Factor-vært fundet. Det bliver 25-årige Sofie Linde.(Foto: DR)
Så er den nye X Factor-vært fundet. Det bliver 25-årige Sofie Linde.(Foto: DR)

Når niende sæson af 'X Factor' bliver skudt i gang, er det med 25-årige Sofie Linde i værtsrollen. Det skriver DR i en pressemeddelelse.
Sofie Linde begyndte sin karriere hos DR i 2009 som vært på 'Sommer Summarum' og har siden været vært på en lang række børneprogrammer - blandt andet MGP. Senest har hun optrådt i sit helt eget talkshow 'Sofie Linde Show' på DR Ultra, og nu glæder hun sig til at give sig i kast med Danmarks største underholdningsprogram. 

DR1's underholdningsredaktør Jan Lagermand Lundme er ifølge pressemeddelelsen forventningsfuld og glad for at kunne byde Sofie Linde velkommen om bord på 'X Factor'-scenen.

- Vi har haft en bred casting for at være sikre på, vi fandt den helt rigtige. Der var mange gode bud, men Sofie "overshinede" dem alle sammen," fortæller Jan Lagermand Lundme og fortsætter:

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at Sofie Linde bliver en super sej og fantastisk 'X Factor'-vært. Hun har været i DR i mange år, har stor erfaring inden for værtsfaget, og jeg er sikker på, at hun nok skal styre dommerne med kyndig hånd. Sofie er på alle måder charmerende og indlevende, og jeg glæder mig så meget til at se hende på scenen som vært på Danmarks største underholdningsprogram."
En jublende Sofie Linde
Sofie Linde har altid fulgt med i 'X Factor' og jubler over sin nye værtsrolle:

- Jeg er på toppen over det. Det er kæmpestort. Det er en ære at få lov til at være 'X Factor'-vært. Jeg har set 'X Factor', siden jeg var helt ung, for det har kørt i store dele af mit liv", siger Sofie Linde.

Hun er også sikker på, at hun kan bruge sine mange års erfaringer med børne- og ungdoms-tv.

- Børn er de sværeste at lave tv med, for du kan ikke bare aftale, hvad der skal ske, så det har jeg lært en masse af. Som vært har jeg mødt så mange børn og voksne, og derfor er jeg vant til at tale med mennesker. Og 'X Factor' er netop et program, der handler om mennesker", mener Sofie Linde.

Sofie Linde bliver den femte 'X Factor'-vært i rækken efter Lise Rønne, Signe Muusmann, Signe Molde og Eva Harlou. DR arbejder i øjeblikket på fuld kraft for at finde årets dommere og håber meget snart at kunne offentliggøre dommerpanelet.

Søren Rasted, Sofie Linde og Joakim Ingerversen ses her som trekløveret, der guidede børnene gennem MGP tidligere i år.(Foto: Polfoto)
Søren Rasted, Sofie Linde og Joakim Ingerversen ses her som trekløveret, der guidede børnene gennem MGP tidligere i år.(Foto: Polfoto)

Sofie Linde var også på skærmen for nylig sammen med tv-værten Mark Stokholm, da DR sendte fra Sankt Hans aften i Aalborg.(Foto: DR)
Sofie Linde var også på skærmen for nylig sammen med tv-værten Mark Stokholm, da DR sendte fra Sankt Hans aften i Aalborg.(Foto: DR)
 

1 af 3 Søren Rasted, Sofie Linde og Joakim Ingerversen ses her som trekløveret, der guidede børnene gennem MGP tidligere i år.(Foto: Polfoto)
2 af 3 Sofie Linde var også på skærmen for nylig sammen med tv-værten Mark Stokholm, da DR sendte fra Sankt Hans aften i Aalborg.(Foto: DR)
3 af 3 Så er den nye X Factor-vært fundet. Det bliver 25-årige Sofie Linde.(Foto: DR)
48 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere