Stjerner efterligner MØ og Lukas Graham

Ariana Grande og Jimmy Fallon mimede lydbidder fra de to danske artister i en sketch i 'The Tonight Show Starring Jimmy Fallon'

Lukas Graham er blevet en kæmpe stjerne. Men det har ikke været let, at få den succes som han har. Hør mere her. Video: AP

MØ og Lukas Graham suser i øjeblikket med raketfart mod international stjernestatus med svimlende succes verden over.

Faktisk er de danske darlings nu blevet så store, at et af verdens største talkshows imiterer de danske artister side om side med veletablerede musikalske superstjerner.

Det uhyre populære 'The Tonight Show Starring Jimmy Fallon' er kendt for indslaget 'Lip Sync Battle', der har fået sit helt eget spin-off-program, hvor diverse superstjerner mimer kendte sange.

Se også: Lukas Graham i nyt stort USA-talkshow

I en gimmick kaldet 'Lip Sync Conversation' i mandagens udgave af 'The Tonight Show Starring Jimmy Fallon' talte talkshowværten og sangerinden Ariana Grande til hinanden ved at mime sangtekster fra kendte numre.

Her brugte de Lukas Grahams monsterhit '7 Years' og MØs voldspillede nummer 'Lean On', som er skrevet af dj-kollektivet Major Lazer og produceren Snake, i sketchen.

Ariana Grande synger Lukas Graham. (Foto: AP)
Ariana Grande synger Lukas Graham. (Foto: AP)

29 sekunder henne i gimmicken mimer Ariana Grande en snas af Lukas Grahams hit, og 50 sekunder henne er det så MØs stemme, der toner ud af den Grammy-nominerede sangerinde.

Både MØ og Lukas Graham mænger sig side om side med de helt store verdensstjerner i sketchen, hvor Fallon og Grande også imiterer alt fra hjerteknuseren Justin Bieber til den legendariske crooner Frank Sinatra.

Både Lukas Graham og MØ har tidligere optrådt i 'The Tonight Show Starring Jimmy Fallon'.

Se den yderst underholdende video, hvor de danske darlings imiteres HER

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere