Storfavoritten leverede varen: - Du bliver umulig at komme udenom

15-årige Mia har imponeret fra starten af, og det gjorde hun også i aften

Lige fra hendes audition har Mia fra Ølsted imponeret de tre dommere, Thomas Blachman, Mette Lindberg og Remee.

Og da hun her til aften trådte på scenen, som årets blot anden livedeltager i 'X Factor', gjorde hun det sørme igen.

De tre dommere har udtrykt bekymring for, om Mia ville kunne adaptere til at synge andres sange, da 'X Factor' har en forkærlighed for covernumre. Fredag aften gjorde hun tvivlen til skamme med sin fortolkning af Gemma Hayes' 'Shock to My System'.

- Du bliver helt umulig at komme uden om i det her. Du er genial, lød de rosende ord fra Remee efter Mias optræden.

Fyhnen Sisters på scenen fredag aften. Foto: Mogens Flindt TV - 17. feb. 2017 - kl. 20:47 Skandale: Fyhnen Sisters' optræden saboteret af lydproblemer

Og han var ikke den eneste, der var imponeret af det unge sangspire, der gik på scenen med sin ukulele og fik salen - inklusiv en tydeligt stolt farmand - til at klappe i vild jubel.

- Det smukkeste, jeg nogensinde har set dig, det er her i aften. Det var meget flot - også visuelt, smilede Mette Lindberg, der fortsatte.

- Jeg tænkte, det var en kedelig sang, men når man ser dig i aften, gør du den til en én million gange bedre sang.

Mias største konkurrent på nuværende tidspunkt skal formentlig også findes i den unge kategori. I hvert fald lagde Blachman ikke fingre imellem, da han skulle vurdere deltageren Chilis fortolkning af 'Waiting Game' af Banks.

- Jeg synes, mol gør det helt magisk for dig. Det er en af de bedste vokalpræstationer, der er leveret i det her program, lød de flotte ord.

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere