Surt at blive den første, der ryger ud

Sami Darr og Patricia Tjønelund måtte sige farvel til 'Vild med dans'-fællesskabet

Både Sami Darr og Patricia Tjørnelund følte at det var alt for tidligt at forlade 'Vild med dans'. Foto: Mogens Flindt
Både Sami Darr og Patricia Tjørnelund følte at det var alt for tidligt at forlade 'Vild med dans'. Foto: Mogens Flindt

Ingen tårer - kun ærgelse. Så enkelt kan det siges. Men Sami Darr kunne alligevel ikke skjule, at det gjorde ondt at være den første, som måtte forlade TV2's populære dansedyst.

Både Sami og Patricia ville gerne være blevet i 'Vild med dans' lidt længere. Foto: Mogens Flindt
Både Sami og Patricia ville gerne være blevet i 'Vild med dans' lidt længere. Foto: Mogens Flindt
 

Efter omdansen med med Katrine Fruelund og Aslak Amtrup måtte Sami Darr og hans partner trække det korteste strå.

Skuespilleren Sami Darr er primært kendt fra tv-serien 'Tomgang' på TV Zulu, hvor han spiller sammen med Mick Øgendahl og Rune Klan, og han syntes, at det var alt for tidligt at skulle ud af fællesskabet.

Sami Darr er dog ikke den første med det problem. I skrivende stund er der vist kun én 'Vild med dans'-deltager, der har fundet sin exit velfortjent, og det var Oliver Bjerrehuus, der i 2008 dansede med Viktoria Franova.

Ikke bare fandt han hård træning belastende, men han kunne heller ikke forlige sig med, at der ikke var mulighed for 'en ommer', hvis noget kiksede. Som fotomodel var han vant til, at man bare startede forfra, hvis den ikke sad i skabet første gang, og den mulighed havde han ikke på dansegulvet. Resultatet var en ustyrlig nervøsitet, der gjorde danseoplevelsen rædselsfuld for ham.

Men alle de øvrige ville gerne fortsætte og ærgrede sig.

Sami Darr vil altså kunne finde lidelsesfæller blandt følgende:

Sofie Stougaard og Tobias Karlsson

Kim Milton og Ann Wilson

Lærke Winther Andersen og Klaus Kongsdal

Benedikte Hansen og Bo Loft Jensen

Oliver Bjerrehuus og Viktoria Franova

Sven-Ole Thorsen og Mie Moltke

Kurt Thyboe og Karina Frimodt

Eva Nabe Poulsen og Anders Jacobson

Lars Rasmussen og Malene Østergaard

Le Gammeltoft og Frederik Nonnemann

Thomas Wivel og Katrine Bonde

 

36 kommentarer
Vis kommentarer