The X-Files vender tilbage

Den er god nok. 'The X-Files' er tilbage efter 13 års pause

Duchovny og Anderson glæder sig til at komme i sving. (Video: AP)

OBS: Der er lagt en lille overraskelse i bunden af artiklen.

Er du også typen, der ikke har fået nok af Sci-Fi-serien 'The X-Files', om end de lavede 202 afsnit, så frygt ej.

Rygterne har længe svirret, men nu er den god nok. Til sommer starter produktionen på en ny sæson af 'The X-Files, komplet med David Duchovny og Gillian Anderson i hovedrollerne som henholdsvis Fox Mulder og Dana Scully.

David Duchovny har senest været aktuel i serien, 'Californication', mens Gillian Anderson kan opleves som Mads Mikkelsens psykolog i serien 'Hannibal'.

Der er tale om en mini-sæson med seks afsnit, bestilt af amerikanske FOX, der dog ikke har offentliggjort, hvornår de seks afsnit bliver vist. Uanset, er det nu 13 år siden, serien stoppede.

- Jeg ser det bare som en 13 år lang reklamepause, siger seriens skaber og producer Chris Carter ifølge HitFix.com

'The X-Files' kørte på amerikansk TV i perioden 1993-2002.

Serien nåede hele 62 Emmy-nomineringer og vandt 16 af dem. Serien blev fulgt op af filmen, 'The X-Files: Fight The Future', der inkasserede over en milliard kroner på verdensplan, samt filmen 'The X-Files: I Want to Believe' fra 2008, der skrabede over 460 millioner kroner sammen.

Herunder kan du se David Duchovny og Gillian Anderson i aktion i rollerne som Mulder og Scully.

Her kan du høre den legendariske temasang.

21 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere