'Trendsætterne': Modellens bryster er for store

Nyt tv-program skal finde den bedste designer

Det er en kæmpe mundfuld for designerne, der på kun 24 timer skal få kjolen til at sidde perfekt på deres model, style looket og tage billeder, som i en afstemning kan afgøre deres skæbne, inden de skal op foran de hårde dommere. (Foto: Screenshot)
Det er en kæmpe mundfuld for designerne, der på kun 24 timer skal få kjolen til at sidde perfekt på deres model, style looket og tage billeder, som i en afstemning kan afgøre deres skæbne, inden de skal op foran de hårde dommere. (Foto: Screenshot)

I aften er der premiere på TV3's nye program 'Trendsætterne', som er en slags dansk udgave af 'Project Runway'.

Syv håbefulde designere er med i et udskilningsløb, hvor dén hvis kreation falder mindst i dommernes smag, vinker farvel til titlen som 'Danmarks Nye Trendsætter'.

Designerne dyster i forskellige designdiscipliner, hvor eksisterende tøj skal genbruges til at skabe nye, cool outfits.

I aften har de 24 timer til at sy en gallakjole af tre genbrugskjoler. Kjolen skal være værdig til den røde løber, og det skaber problemer for en af designerne, fordi modellens bryster er for store til kjolen.

- Normalt har modlellerne ikke nogen bryster overhovedet, men problemet er, at v-udskæringen åbner sig for meget. Man har ikke lyst til, der skal være nipple på den røde løber, siger Marie. Se tv-klippet herover

Også Maj kæmper med at få sin kjole til at passe. Se tv-klippet herunder

Det er den 31-årige modeekspert Pernille Teisbæk, der er vært på programmet, og det faste dommerpanel består af desigerne Mark Tan og Charlotte Eskildsen.

I slutningen af hvert program ryger en deltager hjem, og vinderen går videre til næste afsnit med en fordel.

Den deltager, der er bedst til at tænke kreativt og skabe flotte designs, vil i sidste ende løbe med sejren og den eksklusive præmie, som er en rejse til Premiere Vision i Paris samt et internship hos Designers Remix. Her vil vinderen i samarbejde med Charlotte Eskildsen udarbejde en capsule-collection af accessories til Designers Remixs FW16 kollektion, der vil blive præsenteret til Copenhagen Fashion Week i februar 2016.

1 kommentar
Vis kommentarer